Rock n roll ledelse

Nogen lærdom indenfor ledelse kommer ved at udøve ledelse. Og nogen lærdom kommer ved at læse bøger. Min universitetsuddannelse har været god ved mig på det punkt og jeg er glad for teoretiske bøger. Inden for ledelse vil jeg til enhver tid anbefale et stykke klassisk litteratur. Niccolo Machiavelli: Fyrsten.

Men det kan også blive for teoretisk forstået således, at det i praksis ikke er så god en ide som det lyder.

Henriette Weber fik sidste år den gode ide at udgive ”Hvorfor alle virksomheder skal være rockbands” på Toothless Tiger Press, efter folk havde reageret positivt på en tale hun havde holdt ved Shift08 i Lissabon.
Tanken er egentlig god nok. Vi skal ud af boksen og se det samarbejde vi har i en ”virksomhed” i en anden kontekst. Jeg er enig i, at det vil forbedre vores ”virksomhed”.

Henriette starter med at nævne, at rockbandet er en metafor for ”sejhedsfølelsen”. Det handler om at være cool og populær. Hun har så 7 musikalske lektioner.

  1. Hvorfor have et 9-5 job? Og svarer at hvis man føler sig og agerer som en rockstjerne, så ser man anderledes, positivt på sig selv.
  2. Trommeslageren er ikke det samme som bassisten. Hvilket betyder, at vi skal gøre det vi er gode til, og lade andre gøre det de er gode til.
  3. At vi ikke behøver være som Bono for at gøre noget godt.
  4. Rockbands handler om andet end business. Vi arbejder ikke kun for at tjene penge, vi laver også musik.
  5. En liste over forslag til at komme i gang med at være rockbands. Jeg synes, det er et meget sjovt at stille spørgsmålet: hvad ville et rockband gøre (A la Jeff Jarvis: ”What Would Google Do?”).
  6. Return on involvement handler om, at mængden af det man involverer sig, har indflydelse på mængden af det andre involverer sig tilbage.
  7. Vi skal ændre os – lige nu på grund af finanskrisen.

Udgangspunktet er, at alle vil være i et rockband og at vi skal udleve vores barndomsdrømme. Som nævnt i forrige blog indlæg ”(Lad vær’ med) at lede din virksomhed som et rock’n’roll band”, at den præmis er problematisk. Vi vil ikke alle være i et rock band og rock band metaforen inkluderer nogle problemstillinger, som hverken Henriette Weber, Peter Cook eller andre endnu har adresseret. Metaforen er brugt kreativt for at fremhæve positive muligheder. Men at bygge en organisation på noget så ustabilt som et rockband virker hovedløst romantisk på mig.

Henriette Webers 7 lektioner kan give stof til eftertanke og inspiration til hverdagen. Men det mener jeg skyldes metaforens kraft: denne konkrete såvel som metaforer i al almindelighed.


En kommentar til “Rock n roll ledelse”

  1. Henriette Weber skrev:

    mar 12, 10 klokken 08:52

    Faldt lige over din blogpost (af en eller anden dukker den først op for min nethinde et “par” måneder efter du skrev den).. jeg vil godt pointere at e-bogen
    “hvorfor alle virksomheder skal være rockbands” er lavet for metaforens skyld, og fordi at folk kan forligne sig med den. Jeg befinder mig i en social internet/business verden der til tider er svær at formidle, og formidlingen ligger helt helt klart i metaforen omkring rockbandet som folk kan forligne sig med…


Hvad synes du?