Blippy.com – del hvad du køber og bliv inspireret af andres køb
I går signede jeg op til et af de mest grænseoverskridende communities, som jeg har deltaget i … indtil videre. Blippy.com lader dig dele dine transaktioner med venner, bekendte og fremmede. Det vil sige, at alt hvad jeg køber på Amazon, Threadless og iTunes vil fremover kunne ses på min Blippy konto. Havde jeg en amerikansk bank ville jeg også kunne knytte mit Visa eller Mastercard til tjenesten. Og ligeledes er et par andre – primært amerikanske – tjenester tilknyttet såsom Zappos, GoDaddy, Audible og Blockbuster og man kan forvente, at flere kommer til i takt med at sitet vokser.
Techcrunch har lavet en video med CEO Philip Kaplan, der forklarer hvad tjenesten går ud på og hvorfor han synes, at det er en god ide til et community. Se den her: http://www.youtube.com/watch?v=SSibRDdKG04
Facebook afprøvede egentlig ideen med Beacon. Tjenesten blev udsat for massiv kritik og lukkede igen i slutningen af 2009. I mine øjne var problemet i første omgang, at personer på Facebook aldrig blev spurgt om de ville være med og at de ikke havde kontrol med den information, som flød mellem sites og andre brugere. I anden omgang kan det så diskuteres, hvor meget information folk er villige til at dele. Men selvom der har været en række reaktioner på Facebooks seneste ændringer i forhold til hvilke informationer, der er private på Facebook, så er det min overbevisning, at det ikke bliver færre informationer, som vi er villige til at dele. Selvom Blippy netop får en til at tænke på privatliv, vil jeg dog undlade at lade dette blogindlæg handle om denne problemstilling yderligere.
Det interessante er den relation, der er mellem transaktion og køber og potentiel køber.
Christoffer Rolleyson skriver i en artikel på ofte interessante SocialMedia.biz, at:
“Federated identity + social will rapidly become a mechanism for people to ask their friends for input on buying decisions. It will change how people buy.”
1. Almindelige menneskers bedømmelser og anmeldelser har været et af de første skridt i retning af tjenester, der tilbyder sociale elementer til vurdering af produktet. Vi kan i flere tilfælde være trygge og få mere valid information om et produkt eller service, når mange mennesker har afgivet deres vurdering, end når der kun er tale om én eksperts vurdering. På samme måde kan Googles og Facebooks Friend Connect give sites med produkter eller services muligheder for at skelne mellem hvad de nære venner mener og hvad den store mængde af mennesker har sagt.
2. Blippy gør produktanbefalinger endnu mere nærværende. Vi bedømmer ikke alt hvad vi køber. Og vi fortæller ikke om alt hvad vi i vores dagligdag bruger igen og igen. Det er to sidet: for det første promoveres det enkelte produkt overfor vennerne. For mit vedkommende gælder det hvis et nyt album er udkommet uden min viden. Det kan også gælde gode tilbud på f.eks. tøj. Jeg frygter ikke, at mine nære venner køber præcis samme T-shirt på Threadless som jeg gør. Men de vil givetvis blive inspirerede til at købe en anden vare på grund af prisen. For det andet vil tjenester, hvor vi afholder vores transaktioner, blive promoveret. Hvis jeg er interesseret i produktet, så ved jeg både hvor det kan købes og til hvilken pris.
3. Når Jason Calacanis køber PacMan til sin iPhone, så vil der potentielt være folk der følger ham, som går ud og gør præcis det samme. Køber PacMan til iPhone. Ydermere åbner det op for markedsføringstiltag i form at sponsorerede køb, fordi penetrationen sker gennem genkendelige og troværdige personer – venner og indflydelsesrige eller respekterede personer. Det er ikke nyt, men det er mere direkte og lettere end nogensinde før.
4. De data jeg efterlader på Blippy er tilgængelige for andre personer på nettet. Og virksomheder. Disse virksomheder vil kunne se mig som potentiel kunde og vil måske kunne finde på at markedsføre sig direkte overfor mig. Det er måske meget omkostningstungt at markedsføre sig overfor den enkelte, hvor prisen for en vare eller ydelse er lav. Men sælger virksomheden et produkt, der kræver færre salg pr måned, for at opnå en tilfredsstillende indtjening, så er det måske interessant? Mere interessant er det dog, hvis problemstillingen omkring automatisering af markedsføring af varer til lav pris kan løses uden at det betyder, at forbrugeren spammes med tilbud eller føler sit privatliv invaderet.
5. At være en tjeneste som Blippy, som har data på brugeren og på de produkter der er købt, kan blive en særdeles givtig forretning. Ikke fordi mine private data sælges, men fordi de opnår information om købemønstre, geografiske forskelle, trends, relationers indflydelse, deres strukturelle udvikling, etc., etc. Det er ikke noget som er forbeholdt Blippy og noget jeg er specielt bekymret omkring. Vi kender det i dag fra supermarkeder, der laver analyser på hvilke varer og tilbud, som optræder sammen i de handlendes indkøbskurv.
Jeg er klar over, at min tilgang er alt for positiv, ubekymret og naiv. Men jeg synes blufærdigheden omkring privatliv kan være hæmmende for udviklingen. Det er ikke et spørgsmål om narcissisme eller at gå rundt i offentligheden uden bukser på. Det er et spørgsmål om at være bevidst om hvilke data jeg efterlader hvor og at tage kontrol over det. I sidste ende vil min tilgang måske efterlade så meget information, at jeg i mig selv er et informationsoverload? Jeg siger det ud fra devisen, at hvis det ser ud som om ingen informationer om mig er hemmelige, så er ingen informationer om mig interessante. Så langt ud behøver man ikke komme. Men det jeg ønsker, at andre også tænker over, er, at de informationer, der kan findes om mig på nettet ikke er anderledes end dem, der kan findes om mig i den fysiske verden. Forskellen er måske hvor nemt tilgængelige de er.
Hvordan ser fremtiden ud for Blippy? Vi kan forvente, at lignende sites skyde op. Blippy har allerede 2.500 brugere og 10.000, der venter på at blive lukket ind i deres beta version. Jeg fik min invite i går og har 20 invites tilbage til, såfremt nogen måtte have lyst til at afprøve det. Min konto er her: http://www.blippy.com/scherz/
Andreas skrev:
jan 13, 10 klokken 21:35Fantastisk. Jeg tænker selv meget over privatliv vs. ekstra-service, sandhed og success ved at opgive samme. Indtil videre er jeg kommet dertil at der er behov for en eller anden makrogensidighed – for at vi kan kigge virksomhederne efter i kortene, ligesom de kigger forbrugerne efter i kortene. Ev.t at det bliver ulovligt at prisdifferentiere på baggrund af købevaner (fx folk der køber relativt meget musik, er måske ikke så prisfølsomme når de relativt sjældnere køber en bog. Så de folk betaler 2 kroner ekstra for en bog). En anden form for diskriminering er efter sigende VISA (som jo har alle oplysninger om alle folks køb (hvis de bruger et af deres creditkort)) som bruger folks købevaner til at forudsige bl.a. skilsmisser – og deraf kreditrisiko. Her er problemet jo hvis man får nej til et lån pga af en uigennemskuelig forventning om skilsmisse. Det er lidt den samme problematik som med racial-profiling. Man kunne fx forsøge sig med lovgivning der kun giver positive muligheder, men forbyder dataminet negative sanktioner. Men det er et fucking morads.
appropos oplysninger på nettet: threadsy forsøger at samle hele lortet.
Erik Scherz Andersen skrev:
jan 13, 10 klokken 22:09Hej Andreas, tak for din kommentar.
Dit forslag om makrogensidighed synes jeg godt om.
Jeg tror, at virksomheder (på nær Google) vil åbne endnu mere op i de næste år. Hvis de ønsker at indgå i mødepladsen “sociale medier” vil de af forbrugerne (forhåbentlig) tvinges til samme åbenhed omkring dem selv, som de forventer af os. (I den forbindelse skal vi så huske, at forbrugerne heller ikke oplyser alt om sig selv, når vi forventer det af virksomhederne).
Spørgsmålet bliver ikke om vi som enkeltforbrugere kan gennemskue de multinationale virksomheders historier, handlinger og regnskaber, men om vi i fællesskab (som WikiLeaks og Wikipedia) kan løfte os over enkeltsags protester, hvor boycot er mest almindelige våben, til en instans, der magter en kontinuerlig pression på virksomheder. Det er et spørgsmål selvom jeg udtaler det som en sandhed. Jeg ved ikke om jeg tænker på en forbrugerombudsmand i et andet, større perspektiv?
Jeg var ikke klar over historien om VISA. Sandt eller falsk, jeg ved ikke engang om den form for afvisning burde erstattes af en rådgivning for at afdække muligheden for ægteskabelige problemer.
Hvorfor synes du ikke, at det er ok at prisdifferentiere i forhold til købevaner? Hvis jeg vil købe 3 poser pomfritter i Føtex, så får jeg det også billigere. Jeg vælger så Faktas, fordi jeg kun vil have én.
Iøvrigt har jeg i indlægget ikke beskæftiget mig med identitetstyveri eller informationstyveri. Men hele emnet er jo kæmpe stort. Det lægger du selv op til ved at nævne f.eks. “sandhed” og “success”.
Har du en invite til threadsy – Sig til så jeg ikke behøver blive stående i køen…
Andreas skrev:
jan 13, 10 klokken 23:00Ja – kæmpe emne . og på en eller anden måde er identitetstyveri kun det mest oplagte – og i en “hvis” forstand lesttest at håndtere (vi har i mange år kendt til fænomenenet og dokumentfalsk etc. – nå bliver problemet bare større – men i princippet er det blot mere af det samme).
Jeg er i mod prisdifferentiering når det er skjult. Dit eksempel med slikposerne er noget lidt andet synes jeg. Alle får det samme tilbud, men selvfølgelig et tilbud som virksomhederne har tænkt over (predicatably irratonal – Dan Airily’s blog / bog har netop haft en post omkring burgerkæders skiftende menuetilbud). Forskellen ift. den type prisdiskriminering jeg tænker på er, at alle ikke får det samme tilbud. Amazon gik får nogle år siden (internetår = 100 papirår) igang med at give kunder forskellige priser. Så hvis dine klik afslørede dig som en prisshoppebasker, så fik du en lidt lavere pris, end hvis du bare klikkede på køb med det samme. Det blev opdaget – og amazon holdt op. Nok fordi de indså at den adfærd var skadeligt ift. ønsket om at være et pålideligt firma hvor man ikke behovede at tjekke priser.
Amazon er i øvrigt interessant. For amazon er aldrig den billigste leverendør når jeg køber bøger. Meget tit er danske e-lounge faktisk lidt billigere. Og det er dansk og lille og alt det jeg gerne vil støtte. Amazon har bange så forbandet mange data at de er bedre til at foreslå mig bøger. Og så vil jeg helst køber der alligevel. Jeg betaler for at de kender mig.
Og der bringer tankerne hen på noget tredje: at når data er en konkurrenceparameter, så begynder vi ligeså langsom at danne strukturerne til såkaldte “naturlige monopoler”. Amazon er ikke hurtigst til at levere bøger, og de er ikke billigst. OG bogen er den samme. Men de har flere data – og kan derfor bedre anbefale nye køb. SÅ indtil e-lounge får data vil jeg ikke købe hos dem, men så længe jeg ikke købe hos dem, får de ikke data…
Samme problematik med facebook. Facebook har værdi i kraft af de 250 mio. brugere som hver måned logger ind (i alt er der vist ca. 350 mio. profiler) – ikke selve interfacet. Men hvordan skal nogen kunne lave en konkurrerende tjeneste, når netværket er et andet sted.
OG det er i dette perspektiv at det er interessant at facebook meget aggresivt beskytter deres side mod screenscraping. Og gad vide hvad blippy må bruge amazon’s data til (må de fx videregive dem til e-lounge … næppe).
Og så er der er stadigvæk meget mere at sige – bl.a. om hvorfor jeg tror mere og mere på open source (fordi i takt med personlige data bruges, vil de også blive misbrugt – og her er det betryggende, at alt opensource kildekode bliver kigget igennem af rigtigt mang øjne – vi ved kort sagt præcis hvilke data programmerne sende hvorhen… og den tryghed / insisterende på kontrol vil være relevant… Men måske vil folk være ligeglade).
Anyways – jeg skriver og skriver. Og nå trykker jeg send før jeg læser. Sender dig en threadsy invite hvis jeg kan.