Er en kopi af en kopi en original?

Bandet “Elsinore” ville bruge et billede malet af Brittany Pyle som deres pladecover. Rettighedshaverne af Roy Lichtensteins “Kiss V” mener imidlertid, at Pyles billede bryder med deres ophavsret. Det viser sig dog, at Pyle blot har brugt samme originale kilde som Lichtenstein, et tegneseriehæfte her afsløret på “Deconstructing Lichtenstein” og altså ikke Lichtenstein.

Så Lichtenstein må godt, mens Pyle/ Elsinore ikke må? Nogle påstår, at ophavsretten ikke er så simpel igen:

På den ene side er svært at konkludere, hvorvidt Lichtenstein har gjort mere godt for tegneserier end Andy Warhol har for suppe (som en frækt udtrykker det på Techdirt). Men hvis Lichtensteins popularisering eller bearbejdning af billedet i form af enten ændring af kontekst (kunstgalleri) eller beskæring af billede er tilstrækkelig til at kræve sin ophavsret, så er tæppet under ophavsretten på billeder vel først trukket væk.

På den anden side er der endnu ingen beviser for at Lichtenstein har kopieret en anden – ud over at det er almenkendt, at Lichtenstein var inspireret af tegneserier [Wikipedia]. Kilden til tegneserien er ikke afsløret. Så hvad hvis Lichtenstein kom først og materialet, som Pyle har malet efter, er blevet fremstillet senere? Så er Pyles billede en kopi af en kopi og dermed også en kopi af det originale værk.

Med mindre det ikke nedarves, fordi brud på ophavsret ikke er sket ud fra en intentionel handling. Pyle har nok kendt til Lichtensteins værk, men intensionen var ikke at kopiere Lichtenstein, men derimod Lichtensteins originale kilde?

I dag har jeg set “Copying is not theft” på Youtube; en kort video, der må stå som min kommentar til denne spegede sag.

Jeg har iøvrigt historien fra BoingBoing.


Hvad synes du?