* De snuser rundt i arkivet for ‘Hints & Links’

Banklog – næsten som at få ny bank

Comon har nomineret Banklog til at være blandt tyve bedste nye danske virksomheder. Og da jeg generelt er rimelig dårlig til at tjekke min bankkonto, regninger fra betalingsservice eller i det hele taget holde styr på, hvad jeg bruger mine penge på, så synes jeg en grafisk fremstilling af mit forbrug hver måned er meget tiltalende.

Banklog er stadig i BETA, men når du har fået din adgangskode, så er det absurd nemt at komme i gang. 1) Download en CSV fil fra din netbank. 2) Opret bruger/ log ind. 3) Upload CSV fil. Værsgo. Foran mig havde jeg nu overskuelig oversigt over mit forbrug, min indtægt, og alt fordelt inden for forskellige kategorier. Jeg uploadede fire måneder tilbage og havde omkring 80 posteringer, som systemet ikke selv kunne kategorisere. Mange af dem var gengangere, hvorfor Banklogs autokategorisering gjorde det ret nemt at komme hurtigt til bunds. Men for at få det bedste ud af det, gennemgik jeg også mine posteringer for at se hvilken kategori de enkelte poster lå under. Afdrag på mit gamle SU lån var f.eks. kategoriseret som “Børn”. Noget passede fint, andet gjorde ikke. I morgen uploader jeg flere måneder tilbage. Jeg kan lige så godt få lagt al data ind i systemet.

Det eneste jeg mangler er at kunne sammenligne de enkelte måneder, så jeg kan se forandringerne i mit forbrug. Og så er jeg vist tilfredsstillet på analysedelen. For Banklog gør pludselig min netbank-oplevelse langt mere interessant. Det er bare med at komme i gang, Danske Bank! For jeg mangler snart kun muligheden for at overføre penge og betale regninger fra Banklog, og så har jeg skiftet bank.

Kunstværk der angiver din personas

Ved at indtaste dit navn i “Personas | Metropath(ologi)” kan du få listet de emner, som du har berørt på Internettet og få en graf over din personas. Udgangspunktet er egentlig et kunstværk understøttet af en “stokastisk model”. Værket går på at computere er sociale ignoranter og uigennemsigtige, når de samler information om de digitale spor, som vi efterlader. Ved at vise de digitale spors uundgåelige tilstedeværelse og samtidig fejlbarligheden ved disse, så er det meningen, at læseren skal forholde sig kritisk til kunstværket, såvel som spejlingen uden for disse rammer.

personas

Så vidt jeg har kunne læse mig til er det nogle algoritmer, der afsøger Google (?) og laver et output baseret på dit navns optræden i forbindelse med andre ord. Det virker bedst med mere unikke navne – for mit vedkommende med Erik Scherz.

Projektet er lavet af en Aaron Zinman, der er Ph.D. studerende ved MIT. Jeg læste om det på TechCrunch

Wordle.net – manuel “ord sky”

Med Wordle.net er det muligt at tage en hjemmeside (med RSS feed) eller tekst og transformere den om til en ord sky. Wordle udmærker sig ved at være nem at gå til (ingen login) og giver enkle muligheder for customization (farver, design, font, retning). Jeg kan også vælge sprog og fjerne de mest benyttede ord. Det filter måtte dog godt have været lidt skrapere, da “så” og “kan” til eksempel vises i dansksprogede ord skyer.

Nedenfor har jeg lagt eksempler ind på hvordan mine blogs, der har været lidt mere aktive på det sidste, ser ud i Wordle: Stemblankt.dk, Re:petition og denne blog.

Wordle: Stemblankt

Wordle: Repetition

Wordle: Reaktion

Link: Fairtilizer & theSixtyone.com

Re:petition har jeg skrevet om theSixtyone.com og Fairtilizer.

Kom (godt) i gang med Twitter

Twitter – http://www.twitter.com/ – har været kendt i Danmark ganske længe efterhånden. Første gang jeg hørte om tjenesten var muligvis omkring Googles køb af Jaiku tilbage i oktober 2007. Umiddelbart tiltalte “mobil microblogging” mig ikke synderligt; jeg manglede i den grad et incitament for at hoppe med på bølgen. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne følge Klaus Riskjær, Anders Lund Madsen og Marianne Jelved, så ville det måske være interessant at tilmelde sig.

Via Search Engine Journal, en af de utallige blogs jeg følger, læste jeg om WeFollow. WeFollow er en relativt ny tjeneste, som lister de mest fulgte Twitter-brugere inden for forskellige kategorier. Indholdet er selvfølgelig brugerskabt og sitet er ganske overskueligt i modsætning til Twellow (mon navnet er en henvisning til Yellow Pages?).

Barack Obama er kun overgået af CNN Breaking News, men Britney Spears følger tæt efter i på listen over at være mest fulgt på Twitter.

Der er et interview med Lance Armstrong på TechChrunch om at bruge Twitter.
Mikkel Demib anbefaler dig at reservere din Twitter brugerkonto før nogen andre tager dit brugernavn. (Tænker du på at lave et mash up site omkring fodbold, så er brugernavnet ledig på del.icio.us, vimeo, flickr og friendfeed…)

Checkusersnames.com, som jeg selv for nyligt gjorde brug af, kan du med ét opslag se om dit brugernavn er ledigt på mange forskellige tjenester. Det kan være du får brug for det. Mikkel Demib gør desuden opmærksom på muligheden for at følge med i emner frem for Twitter brugere, ved at anvende deres søgemaskine til at se hvad brugerne skriver om f.eks. Anders Lund Madsen eller hvem der er sjov lige nu.

Se evt. en lille kort video om hvad Twitter er fra CommonCraft, hvis du er helt ny…