RE:aktion

Et godt eksempel: IBM giver software og andre ressourcer gratis til Linux samarbejdspartnere. I bytte får IBM viden og mulighed for at anvende Linux styresystem på deres maskiner og dermed levere en computer til en konkurrencedygtig pris.

”Anarconomy er lig med nye økonomiske spilleregler, for logikken udfordrer ikke alene traditionelle monopoler. Den udfordrer selve firmaet som værdiskabende konstruktion, den hierarkiske organisationsstruktur og traditionel prisdannelse; hvad der før kostede formuer, bliver i fremtiden gratis.”

Ovenstående citat er for mig essentielt. Det er Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning, der står bag rapporten ”Anarconomy” (#3, 2009). Den er skrevet letlæseligt og fordeler sig på fire kapitler. Det første er introducerende til begrebet. Det næste handler om to scenarier for hvordan fremtiden kan se ud i forhold til ophavsret på ideer (immaterialret). Der er et kapitel, der handler om hvordan anarconomy kommer til udtryk netop nu. Og endelig er der et kapitel om ”Forretningsmodeller under anarconomy”. Det er sidstnævnte, der i denne sammenhæng er mest interessant, selvom f.eks. Godmorgen Danmark i mandags brugte mere tid på 3D printere. Måske fordi det er en håndgribelig målestok for hvor tæt denne anarkistiske økonomi er på os – og at det ikke kun handler om Internettet, men også kan gribe ind i vores fysiske hverdag?

Der er en enorm vækst i tjenester på Internettet, hvor brugerne selv skaber og distribuerer (gratis) indhold. Det rykker ved vores normale forestillinger om især ejerskab / copyright, som jeg ikke vil komme nærmere ind på i denne sammenhæng. Men det har konsekvenser for hvordan vi kan tjene penge i fremtiden. Teknologiens tilgængelighed i form af let, billig udbredelse bærer en del af æren/ skylden (om man vil).

Rapporten nævner en række eksempler på hvordan vi kan tjene penge i en sådan økonomi:

• Opmærksomhed fra brugere er i høj kurs. Det gælder den reklamefinansierede del, hvor det er visninger, pay per click eller action, der tæller. Det kan også være enheder, der tidligere var svært målbare. F.eks. individers holdninger og købsadfærd, hvor især opinionsdannere er de mest interessante.
• Frivillige donationer er baseret på en lyst hos brugeren til at give udbyderen en mønt for at være tilstede. Varen er gratis, men brugerne ved godt, at hvis de vælger ikke at donere, så kan det være, at produktet ikke findes i længden.
• Freemium er et begreb, der dækker over, at produktet er gratis. Men ønsker man ekstra ydelser, så koster det typisk et mindre beløb. Rapporten kommer også med et eksempel fra den fysiske verden. Ryan Air tilbyder flybilletter fra London til Barcelona til 20$ selvom det koster 70$ at flyve en passageren den strækning. Resten kommer ved tillægsbetaling for bagage, salg om bord og reklameindtægter.
• Vi kan også vælge at give produktet væk, for at kunne sælge et andet. Det gælder musikbranchen, der lægger deres musikindspilninger ud til gratis, lovlig download, for derefter at tjene penge på merchandise, koncerter og lignende. Det kunne også være, af man stillede software gratis til rådighed, men at det var support og ekstra udstyr koster.

Især ”Peer 2 peer” får meget opmærksomhed i kapitlet, hvilket der i mine øjne også er god grund til. På mange måder er brugerne de anarkistiske enheder, der omvælter økonomien ved at være med i produktudvikling, markedsføring, kvalitetssikring, produktion og levering af ydelsen. Anbefalingen er, at det bør ses som en mulighed frem for en trussel. Godt nok er det svært at acceptere, at vi kun skal tjene 10% af hvad vi tjente før i forhold til ikke at tjene noget. Så må der da være andre løsninger. Muligvis. Men løsningen er ikke at fortsætte som hidtil.

Det er ikke fordi rapporten er blind for negative sider af de tendenser, som den opstiller. Der er forskel på kommercielle og gratis produkter, hvorfor der på intet tidspunkt påstås, at det ene kommer til at erstatte det andet. Andre gode ting at sige om rapporten er det fine motivationsbarometer og andre ”fakta bokse” fordelt over de godt 48 sider. Jeg synes, at der gøres noget ud af at konkretisere alle ideer og analyser/ fortolkninger med reelle hændelser og eksisterende ting.

Mogensen henviser til George Bernards Shaws sympatiske ligning:

”Hvis du har et æble og jeg har et æble og vi bytter disse æbler, så vil du og jeg stadig have et æble hver. Men hvis du har en idé og jeg har en idé og vi bytter disse ideer, vil vi begge have to ideer.”

Og det er når man behersker denne tankegang, at det bliver muligt at kapitalisere på disse ideer – hvis jeg skal komme med min vurdering. De enkelte eksempler på forretningsmodeller i en ”gratis” verden, som jeg fra rapporten har gengivet ovenfor, er allerede kendte i dag. Fremtiden ligger i hvordan vi angriber vores eget produkt og sikrer dets værdi: for brugeren og for sponsoren.

Rapporten kan downloades på IFFs hjemmeside.

I år er jeg allerede blevet præsenteret for flere ting, som går ud over min fatteevne.

En af dem er augmentet reality, hvor f.eks. papir med 3D billede holdt op mod et webkamera bliver til en lille vindmøllepark i et naturlandskab, hvor lidt pusten i mikrofonen får dem til at dreje rundt. Og Layar, som er en Augmentet reality mobilbrowser kan fortælle mig om hvad jeg kigger på og oplyse mig om data der nu måtte være knyttet til dette. Se endnu en video.

Jeg har ferie. Det betyder at jeg får ryddet op. Hvilket bringer mig til den anden ting, der har rusket i min opfattelse af muligheder inden for teknologi.
En af de ting jeg har misset her i foråret er Google Wave. Jeg fik kun skimmet nyheden om hvad der er os i vente engang når det lanceres for offentligheden. At Google Wave skulle være noget med et nyt dokument produktions redskab for flere deltagere på samme tid. Men det er altså meget mere end det.

Denne video præsenterer Google Wave på ca. 1½ time. Den er optaget ved Google I/O maj 2009, hvor Stephanie Hannon, Lars Rasmussen og Jens Rasmussen gennemgår en tidlig udgave af Google Wave for ca. 4.000 udviklere.

Google Wave er open source, nøjagtig som brødrene Rasmussens tidligere frembringelse Google Maps. Det betyder, at det bliver muligt (og at der opfordres til) at bygge applikationer/ gadgets og anvende APIet til egen brug af Wave som stand alone eller i en eksisterende tjeneste.

Der kan ikke herske tvivl om, at Google Wave udmærker sig ved at sætte nye standarder inden for Real Time Web. Google Wave forandrer brugen af email, forbedrer Instant Messaging, styrker mulighederne for billeddeling, håndtering af diskussionsgrupper, etc. etc.
Google Wave er i første omgang et kommunikativt værktøj. Det påvirker publiceringsprocessen ved at gøre mig uafhængig af tjenester, platforme og distributionskanaler.

Wave anvender drag-n-drop teknologi, hvilket får det til at se enormt nemt ud. Men den har også mange andre features som er state of the art. Til eksempel anvender deres spellchecker Natural Language Processing til at forstå syntaks og ord. Der er allerede bygget en ekstension til Wave i form af en ”oversætter” (40 sprog) og oversættelsen sker live. Lige som alt andet kan både afsender og modtager se hvad hinanden gør.

Det mest inspirerende er for mig muligheden for, at flere personer retter i et dokument på samme tid. At den samtidig kan lave en ”playback” af ændringerne, der er lavet undervejs, gør, at produktet i mine øjne er tænkt langt ud af boksen uden at have tabt forbindelsen til virkeligheden. Det er meget imponerende. Men måden at tilføje links og kommentere på tværs af tjenester giver baghjul til alt og alle.

For et stykke tid siden læste jeg på Computerworld om Opera, der var i gang med at udbygge deres browser til at være en server. Der er med sikkerhed nogle sammenhænge her og der vil ske noget med den måde vi er på Internettet på inden for de næste par år. Når jeg er hjemme privat, er begyndt at anvende Flock 2.5, som er en Firefox browser med sociale features. Features omkring Facebook og Twitter er rigtig gode. En bedre WordPress integration og en integration af Last.fm ville gøre det endnu sjovere. Jeg ved ikke om Flock kommer til at gøre det for mig. Men så er der nok nogen andre, der kommer til det.

Af og til hører jeg diskussioner om at bannerreklamer på nettet er grimme, at brugerne hader dem og at de ikke virker for kunden. Det er en usandhed med modifikationer.

Helsides annoncer i aviser, flersides annoncer på de første sider i magasiner, annonceblokke midt i søndagsfilmen på TV og store reklamer i toppen af avisernes websites er kommet for at blive. Det er simpelt og nemt at forklare kunderne og derfor finansieres aviser, magasiner, TV og websites af dette.

Æstetikken kan diskuteres. Det bliver “Cillit Bangs” reklamer på TV, såvel som CBB mobils bannere på Internettet. Men brugerne hader dem ikke. Ikke så meget, så de kan finde på aldrig at se TV2 igen eller holde op med at bruge Ekstrabladet.dk, fordi CBB har købt annoncepladsen.
Men det er rigtigt, at brugerne ikke bryder sig om reklamer, der besværliggører deres færd på nettet. Det gælder f.eks. pop-ups, expandables og dynamisk html. Til gengæld har brugerne det fint med reklamer, der kommer hvor det forventes. Og de klikker også på reklamer, der er kontekstuelle eller på anden vis relevante for dem selv. Men brugerne hader ikke reklamer, for vi er alle godt klar over, at reklamerne financierer muligheden for at anvende websites “gratis”.

Hos reklamebureauet GoViral (og andre) er man af den opfattelse, at bannerreklamer ikke virker (Læst hos MediaWatch, kræver abonnement). Men spørgsmålet er om Jimmy Maymanns forslag om “behavioral targeting” og placering af video i indholdsdelen er en holdbar løsning?
Hvis vi udvisker skellet mellem annonce og redaktionelt indhold (for slet ikke at tale om brugergeneret), så besværliggører vi igen brugernes færd på nettet.

Internetmediet kan noget andet end radio, TV og aviser. Det vil være mærkeligt om dette ikke skulle smitte af på den måde der reklameres. Men hvis du tror, at Internettet er det eneste medie, hvor folk kan interagerer med reklamen, så tager du grueligt fejl. Her er nogle sjove, interaktive reklamer fra den fysiske verden:

Kit Kat bænk

Colgate og køleskab med sodavand

Og derfor kan det godt være, at det også kan gøres bedre på Internettet.

Er den grafiske del af Internettet spændende? Så bør du kende til Smashing Magazine. Her er tips, tricks, freebees, dokumentation, tutorials, temaer, teknikker og tonsvis af inspiration.

Smashing Magazine er vokset enormt på de ca. 3 år det har eksisteret og runder snart 100.000 abonnementer på deres RSS feeds. Hyppigheden af indlæg på deres blog er øget og de har bl.a. lanceret Smashing Jobs for at kapitalisere på deres høje trafik og store opmærksomhed.
Selvom der sker meget andet på deres site, så er kvaliteten af deres indlæg og konceptet for deres blog særdeles levedygtig. Lige for tiden postes mit favoritindlæg i slutningen af hver måned. En konkurrence, hvor webdesigner fra hele verden sender wallpapers med en kalender til den kommende måned.

Et klassisk eksempel på et blogindlæg er “50 beautiful blog designs“, der i sin enkelthed går ud på at vise 50 designmæssigt lækre blogs. Så kan læseren selv gå på videre opdagelse. Ikke noget analyse eller fortolkning, blot en samgfuld sammensætning. Inspiredology.com gør egentlig brug af samme publiceringsmodel, men når aldrig samme højder, da den mangler alsidighed og samme sans for kvalitet.

Jeg fandt Smashing Magazine første gang, da jeg var på jagt efter et anvendeligt WordPress themes til Stemblankt.dk og har siden forsøgt at læse med på artikler om CSS og sendt AJAX, Javascript og font tips til mine kollegaer. Absolut anbefalelsesværdigt for amatører såvel som professionelle.

FDIM har netop offentliggjort en undersøgelse over danskernes internetvaner. Normalt inkluderer toplisten for mest besøgte sites i Danmark alene sites medlem af FDIM. Rapporten havde som noget nyt andre sites med. Udover at få bekræftet googles suveræne placering blandt mest anvendte sites, så indeholder rapporten også information om tidsforbrug, døgnrytme, udenlandsk trafik, toplister, målgrupper og hvilke typer af sites (medier, dating, sociale, etc) danskerne besøger.

GOOGLE
Når 68% af danskerne besøger Google, og nummer to i rækken, Krak.dk, besøges af 37% bliver det tydeligt hvor synonymt Google er med internettet i Danmark. 50% af tiden bliver brugt på søgning, efterfulgt af 6% på Gmail, mens den øvrige tid fordelte sig på en lang række af de mindre Google tjenester.

VIDEO
Youtube er den af danskerne 5. mest besøgte internettjeneste. Det mest iøjefaldende er nok, at intet dansk site har formået at slå igennem med video trods den store interesse.

OVERRASKELSER
Kelkoo er den på besøg mest brugte prissammenligningstjeneste på nettet. Større end Pricerunner, EDBpriser.dk, DinPris og andre lignende sites. Det, der overrasker mig mest, er størrelsen. Knap 500.000 brugere i januar, hvilket svarer til hvad jp.dk og placerer dem på en 26. plads.
123hjemmeside med lidt mere end 400.000 brugere synes jeg også er voldsomt meget. Men jeg har åbenbart lukket øjnene for amatørernes land?

INTERESSANT
Mænd foretrækker Ekstrabladet.dk, mens kvinder foretrækker MSN. Der kan der analyseres meget på, så det vil jeg lade være med.

BLOGS
Blogger.com havde 370.000 brugere i januar måned, WordPress 170.000 og blogspot 80.000. Det siger ikke noget om hvor mange der skriver, men hvor mange der læser. Med til forklaringen er dog også, at brugergenereret indhold efterhånden vægter højt i Googles rankering. Det vil altså sige, at søgninger på Google næsten pr automatik betyder besøg på blogs, debatter og lignende frem for andre sites om emnet.

Rapporten kan downloades her:
http://www.fdim.dk/downloads/Dansk%20internetbrug%202008_web.pdf