RE:aktion

I kraft af mit nyligt tildelte ansvarsområde i Eniro, synes jeg det var på sin plads at øge min viden om Facebooks annonceringsmuligheder. Med et begrænset antal konkurrenter og en rig mulighed for at målrette annoncer skulle Facebook efter sigende levere gode resultater billigt. I det følgende giver jeg et indblik i mit første forsøg med annoncering på Facebook. Du er meget velkommen til at lægge en besked i kommentarfeltet.

Muligheder med Facebooks annonceringssystem
Facebook er nemt at komme i gang med. Du opretter en annonce ved at uploade et billede (110×80 pixel) og skriver en tekst og placerer en URL.
Målretningen kan ske geografisk, demografisk og på interesser. Interesser skal på nuværende tidspunkt udvælges ved hjælp af det engelske ord for interessen, men lader til at ramme de dansksprogede, når det er hensigten. Har du som annoncør en Facebook-side, -gruppe eller -applikation har du desuden mulighed for at målrette annonceringen mod personer, der enten er forbundet eller ikke er forbundet med den pågældende side, gruppe eller applikation.
Prissætningen er lige til og jeg kan både vælge et maksimalt bud for CPM eller CPC og når jeg sætter mit daglige budget er det ligeledes det maksimale pr dag. Jeg bliver på baggrund af mit valg ovenfor stillet et estimeret antal brugere jeg kan nå i udsigt samt et antal visninger/ klik på min annonce.
Ved ugens afslutning afregnes jeg af Facebook for min annonces eksponering eller performance via mit betalingskort.
Bemærk at Facebook godkender alle annoncer og hver gang du retter i den efter den er godkendt skal den godkendes igen.

Mit første forsøg med Facebook annoncering
Jeg skriver digte jævnligt og publicerer dem på Re:citat. Jeg har normalt 30 læsere på en dag, hvor jeg publicerer en ny tekst. Produktet er måske ikke typisk markedsføringsmateriale, men umiddelbart anser jeg det ikke som en hindring for at bruge det som test.

Hvad ville jeg med annonceringen:
1) Jeg ville i det mindste brande mit navn og Re:citat gennem tusindvis af visninger.
2) Jeg ville have nye læsere med interesse for litteratur i bred forstand til at klikke ind på Re:citat.
3) Endelig lavede jeg en ”sticky post” på Re:citat, der opfordrede til at melde sig som abonnent for at måle evt. action efter at have klikket fra Facebook.

Facebook havde estimeret, at der var ca. 50.000 brugere med interesse for litteratur i Danmark. Jeg satte et dagsbudget på 50 kroner og perioden for annoncering var 8 dage (fra 14. april til 21. april). Mit valg faldt på CPM, men det kunne for så vidt også have været CPC, da jeg ikke havde en ide om mit produkt ville være genstand for mange klik. Facebook foreslår hver dag en ramme for hvilken maksimal pris jeg bør ønske at betale. Dag 1 satte jeg CPM til 2,01, hvilket var ca. 20 øre højere end foreslåede ramme. Ugen efter var Facebooks forslag til CPM ca. 50 øre højere end mit maksimale bud.

Hvad fik jeg for pengene:
I hele perioden omkring 45.000 visninger af annoncen pr dag. Gennemsnit for CPM var fra 0,97 til 1,27. Det er en meget, meget lav CPM. Jeg tænker om Facebook mon som Google i deres annonceringssystem har en rankering af annoncerne på relevans og ikke blot pris. Uden målretning foreslår Facebook langt højere CPM eller CPC bud fra annoncøren.
Antallet af klik svingede fra 3 til 10, hvilket var lidt skuffende taget i betragtning af at annoncerne var målrettet mod en bestemt brugergruppe. Teksten lød ”Har du læst Erik Scherz Andersens nyeste tekst Fralandsvind – Læs med på recitat.dk og bliv abonnement helt gratis i dag”. Den var ledsaget af et billede, der var et udsnit af min Twitter baggrund for at skabe genkendelighed i farver og stil, samt citatet ”Kast dit lort i havet / papiret er kun til blæk” for at have lidt sproglig humor ind over annoncen.
Der var i perioden 3 nye abonnenter, men jeg ved, at de i forvejen var tilbagevendende besøgere af Re:citat, hvorfor jeg ikke anser de få klik fra Facebook til at have gjort en forskel her.

Sammenfatning
Jeg fik ca 350.000 visninger, 44 klik og ingen nye abonnementer for 356 DKK. Det er en lav CPM for branding inden for ”paid media”. Men med en CTR på under 0,02, så er det usikkert om jeg har fået noget ud af markedsføringen.
Min formodning er, at Facebook annoncering er velegnet til at understøtte ”earned media”, hvis ens brand eller produkt er interessant for brugerne. I mit tilfælde stod annonceringen alene og den rette effekt kan jeg kun muligvis vurdere efter flere annonceringsforsøg på Facebook og lignende forsøg på Google.
Selvom mængden af visninger er flot, så er klikraten skuffende. Selvom Re:citat ikke er et kendt brand, så burde relevant segmentering give højere klikrater. Måske er jeg bare vant til klikrater på danske search sites fra Eniro og ikke internationale sociale netværk?

Gad vide om Pressenævnet er ved at indse, at det gamle begreb Copyright er ved at være forældet? I deres nylige offentliggørelse af årsberetning for 2009 skriver de, at information tager fra åbne Facebook profiler frit kan anvendes:

“Oplysninger hentet på en åben profil er at betragte som offentligt tilgængelig. Derfor kan medierne bruge indholdet uden at spørge personen bag profilen om lov først.”

Problemet er, at Pressenævnet blander presseetik sammen med ophavsret. Det er et etisk spørgsmål hvorvidt det skal være muligt for pressen at anvende private data en person beskytter mod fremmede øjne. Det er et ophavsretligt spørgsmål om det er tilladt at publicere en tekst eller billede. Flickr har et aktivt samarbejde med Creative Commons, der øger opmærksomheden om rettigheder til det pågældende billede.
Facebook, der måske har verdens største samling af billeder, gør ikke særlig opmærksom på ophavsretten til det enkelte billede. Men i “Statement of Rights and Responsibilities” star følgende i punkt 2, stk. 4:

“When you publish content or information using the “everyone” setting, it means that everyone, including people off of Facebook, will have access to that information and we may not have control over what they do with it.”

Men allerede i punkt 2, stk 1 har de defineret retten til at være din egen og Facebooks (fordi det kræves for at de kan publicere dit indhold overfor dine venner).

“(..)you grant us a non-exclusive, transferable, sub-licensable, royalty-free, worldwide license to use any IP content that you post on or in connection with Facebook (“IP License”).”

(Og Facebooks rettigheder forældes den dag du sletter dit indhold, hvis du skulle være i tvivl. Se samme sted).

For det første er det altså ikke op til Pressenævnet at afgøre om materiale postet på Facebook frit kan anvendes af pressen.
For det andet mener jeg, at deres skelnen mellem en åben og en lukket profil ikke er så simpel. Jeg tillader f.eks. venners venner at se mine billeder, mens kun mine venner kan følge flowet på min væg. Mine personlige data er derimod tilgængelige for alle, da disse kan findes alle andre steder. Da jeg dog har oprettet mig på Friendfeed og anvender Friendfeed som LIVE feed på min hjemmeside kan man se alle mine egne opslag på min væg dér.

Men det kan jo være Pressenævnet blot er ved at bløde op mod nye tider, hvor indhold fra netaviser, der ikke gemmer sig bag en betalingsmur, er frit anvendeligt af hvem det måtte interessere – med mindre det anvendes krænkende for netavisen. Eller for at omskrive endnu en af Pressenævnets flotte formuleringer:
Omvendt kan en bruger komme i besiddelse af materiale fra en betalingsavis, der har så stor samfundsmæssig interesse, at en offentliggørelse overstiger hensynet til artiklens ophav. Materialet kan i sådanne situationer offentliggøres uden at medføre en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

Årsberetning kan hentes her: http://pressenaevnet.net.dynamicweb.dk/Files/Filer/pdf/Aarsberetning_2009.pdf

I går signede jeg op til et af de mest grænseoverskridende communities, som jeg har deltaget i … indtil videre. Blippy.com lader dig dele dine transaktioner med venner, bekendte og fremmede. Det vil sige, at alt hvad jeg køber på Amazon, Threadless og iTunes vil fremover kunne ses på min Blippy konto. Havde jeg en amerikansk bank ville jeg også kunne knytte mit Visa eller Mastercard til tjenesten. Og ligeledes er et par andre – primært amerikanske – tjenester tilknyttet såsom Zappos, GoDaddy, Audible og Blockbuster og man kan forvente, at flere kommer til i takt med at sitet vokser.

Techcrunch har lavet en video med CEO Philip Kaplan, der forklarer hvad tjenesten går ud på og hvorfor han synes, at det er en god ide til et community. Se den her: http://www.youtube.com/watch?v=SSibRDdKG04

Facebook afprøvede egentlig ideen med Beacon. Tjenesten blev udsat for massiv kritik og lukkede igen i slutningen af 2009. I mine øjne var problemet i første omgang, at personer på Facebook aldrig blev spurgt om de ville være med og at de ikke havde kontrol med den information, som flød mellem sites og andre brugere. I anden omgang kan det så diskuteres, hvor meget information folk er villige til at dele. Men selvom der har været en række reaktioner på Facebooks seneste ændringer i forhold til hvilke informationer, der er private på Facebook, så er det min overbevisning, at det ikke bliver færre informationer, som vi er villige til at dele. Selvom Blippy netop får en til at tænke på privatliv, vil jeg dog undlade at lade dette blogindlæg handle om denne problemstilling yderligere.

Det interessante er den relation, der er mellem transaktion og køber og potentiel køber.

Christoffer Rolleyson skriver i en artikel på ofte interessante SocialMedia.biz, at:

“Federated identity + social will rapidly become a mechanism for people to ask their friends for input on buying decisions. It will change how people buy.”

1. Almindelige menneskers bedømmelser og anmeldelser har været et af de første skridt i retning af tjenester, der tilbyder sociale elementer til vurdering af produktet. Vi kan i flere tilfælde være trygge og få mere valid information om et produkt eller service, når mange mennesker har afgivet deres vurdering, end når der kun er tale om én eksperts vurdering. På samme måde kan Googles og Facebooks Friend Connect give sites med produkter eller services muligheder for at skelne mellem hvad de nære venner mener og hvad den store mængde af mennesker har sagt.

2. Blippy gør produktanbefalinger endnu mere nærværende. Vi bedømmer ikke alt hvad vi køber. Og vi fortæller ikke om alt hvad vi i vores dagligdag bruger igen og igen. Det er to sidet: for det første promoveres det enkelte produkt overfor vennerne. For mit vedkommende gælder det hvis et nyt album er udkommet uden min viden. Det kan også gælde gode tilbud på f.eks. tøj. Jeg frygter ikke, at mine nære venner køber præcis samme T-shirt på Threadless som jeg gør. Men de vil givetvis blive inspirerede til at købe en anden vare på grund af prisen. For det andet vil tjenester, hvor vi afholder vores transaktioner, blive promoveret. Hvis jeg er interesseret i produktet, så ved jeg både hvor det kan købes og til hvilken pris.

3. Når Jason Calacanis køber PacMan til sin iPhone, så vil der potentielt være folk der følger ham, som går ud og gør præcis det samme. Køber PacMan til iPhone. Ydermere åbner det op for markedsføringstiltag i form at sponsorerede køb, fordi penetrationen sker gennem genkendelige og troværdige personer – venner og indflydelsesrige eller respekterede personer. Det er ikke nyt, men det er mere direkte og lettere end nogensinde før.

4. De data jeg efterlader på Blippy er tilgængelige for andre personer på nettet. Og virksomheder. Disse virksomheder vil kunne se mig som potentiel kunde og vil måske kunne finde på at markedsføre sig direkte overfor mig. Det er måske meget omkostningstungt at markedsføre sig overfor den enkelte, hvor prisen for en vare eller ydelse er lav. Men sælger virksomheden et produkt, der kræver færre salg pr måned, for at opnå en tilfredsstillende indtjening, så er det måske interessant? Mere interessant er det dog, hvis problemstillingen omkring automatisering af markedsføring af varer til lav pris kan løses uden at det betyder, at forbrugeren spammes med tilbud eller føler sit privatliv invaderet.

5. At være en tjeneste som Blippy, som har data på brugeren og på de produkter der er købt, kan blive en særdeles givtig forretning. Ikke fordi mine private data sælges, men fordi de opnår information om købemønstre, geografiske forskelle, trends, relationers indflydelse, deres strukturelle udvikling, etc., etc. Det er ikke noget som er forbeholdt Blippy og noget jeg er specielt bekymret omkring. Vi kender det i dag fra supermarkeder, der laver analyser på hvilke varer og tilbud, som optræder sammen i de handlendes indkøbskurv.

Jeg er klar over, at min tilgang er alt for positiv, ubekymret og naiv. Men jeg synes blufærdigheden omkring privatliv kan være hæmmende for udviklingen. Det er ikke et spørgsmål om narcissisme eller at gå rundt i offentligheden uden bukser på. Det er et spørgsmål om at være bevidst om hvilke data jeg efterlader hvor og at tage kontrol over det.  I sidste ende vil min tilgang måske efterlade så meget information, at jeg i mig selv er et informationsoverload? Jeg siger det ud fra devisen, at hvis det ser ud som om ingen informationer om mig er hemmelige, så er ingen informationer om mig interessante. Så langt ud behøver man ikke komme. Men det jeg ønsker, at andre også tænker over, er, at de informationer, der kan findes om mig på nettet ikke er anderledes end dem, der kan findes om mig i den fysiske verden. Forskellen er måske hvor nemt tilgængelige de er.

Hvordan ser fremtiden ud for Blippy? Vi kan forvente, at lignende sites skyde op. Blippy har allerede 2.500 brugere og 10.000, der venter på at blive lukket ind i deres beta version. Jeg fik min invite i går og har 20 invites tilbage til, såfremt nogen måtte have lyst til at afprøve det. Min konto er her: http://www.blippy.com/scherz/

Vores forståelse af “privatliv” og “offentlighed” er under forandring. I de seneste dage har det været på flere af mine venners læber, fordi Facebook nu giver mulighed for at jeg kan se mine venners venners billeder.

danah boyd holdt et klart og interessant foredrag ved årets ‘Le Web’, hvor hun fik adresseret nogle interessante spørgsmål omkring privatliv og tilgængelighed. Cirka otte minutter inde i foredraget fremhæver hun et eksempel med en pige, der har dræbt sin mor. Medierne drejer opmærksomheden hen på, at pigen har en MySpace profil og får pigen til at fremstå som “skør”. Men da danah boyd ser efter, så har pigen dokumenteret moderens misbrug gennem årene på sin profil. Og veninderne forsvarer pigen på MySpace.

danah boyd stiller det relevante spørgsmål:

“What happens when we have this massive amounts of visibility, but nobody is looking?”

Og så starter hun ellers en tankerække: “Hvad tænker vi om information vi kan se online? Hvad tænker vi det betyder for informationen at den er online? Blot fordi noget er offentligt tilgængeligt betyder det ikke, at alle mennesker på tværs af tid og sted også kigger.”

Hun fortsætter spørgsmålene “Hvem kigger? Hvorfor kigger de? Og i hvilken kontekst fortolker de hvad de ser?”. Hun fremhæver, at de observerende, ofte er dem, der har magt over de observerede. Forældre, lærere, arbejdsgivere, regeringen, virksomheder. Disse mennesker føler, at de opnår noget ved at kigge og mener, at de har en ret til at kigge. “If it’s public, I’m allowed to look”.

Men hvad hvis det ikke kun er en ret, men også en pligt?

Foredraget kan ses her. Det er 18 minutter kort og både analytisk, følsomt og klogt: http://www.ustream.tv/recorded/2836730. Jeg er blevet opmærksom på det via http://thenumerati.net/index.cfm?postID=470.

INDLEDNING
Som det er med trends, så kan vi allerede have set tendenser til at noget udvikler sig. F.eks. har økologi været igennem flere faser. Til at begynde med var bæredygtighed i sig selv en trend. I dag er det hvorledes bæredygtigheden kontekstualiserer sig. Ligeledes var det at være online forbundet (sociale netværk) en trend. I fremtiden vil trenden handle om hvordan den adfærd vi har på sociale netværk blander sig med andre online og offline aktiviteter. Forrester har i øvrigt lavet en rigtig god analyse af fremtiderne for (det sociale) internet. http://www.destinationcrm.com/Articles/CRM-News/Daily-News/Social-Media-The-Five-Year-Forecast-53635.aspx

TREND: FORRETNING SOM USÆDVANLIG
Bæredygtighed har været og er stadig en trend. Mere end nogensinde før skal en virksomhed udvise godt borgerskab og samfundsnytte. Virksomheder må opføre sig så transparente og være så åbne, som personer er på nettet. Samtalen skal dyrkes i højere grad frem for den traditionelle envejskommunikation (som hører TV-tidsalderen til). Og virksomheder må forvente, at succes kommer gennem samarbejde med forbrugeren frem for at arbejde med et os/dem skisma.

TREND: SPOR & ALARMER
Måske kan man anskue det at lægge spor (tracking) og få alarmer (alerts) som det nye ”søg”. På den ene side er det en måde at håndtere vores sult efter information. På den anden side sparer det tid, vi glemmer i ringere grad ting og det giver os et niveau af kontrol.
En alarm kan anvendes således, at det ikke er forbrugeren, der finder et særligt produkt, men produktet, der finder forbrugeren med de relevante præferencer.
Twitter og lignende tjenester kan spille en rolle i opdragelsen og brugeres adfærd, mens Augmentet Reality tilføjer en ny dimension. Digg og delicious var vel en slags tracking 1.0. Tracking 2.0 er på vej og en vigtig del i det filter, der er nødvendigt for at begå sig i de vældige informationsstrømme.

TREND: REAL TIME BEDØMMELSER
Som følge af det liv folk lever i nuet sammen med ønsket om at udtrykke sig om alt ting fra sit eget perspektiv, vil mængden af bedømmelser og kommentarer til produkter blive øget. Hastigheden vil være så hurtig, at vi får adgang til viden om vores potentielle anskaffelser, oplevelser, events og meget andet i ’nuet’ (ikke først i morgen). Internettet understøtter den enkelte forbrugers magt og vi er klar til at bruge den (på massere af enkeltsager). Hvorfor? Fordi det er blevet nemt og kræver få ressourcer.

TREND: MASSE FORSAMLINGER
Masse kommunikationen er blevet moden og tager internettets karakteristika med sig. Fra at være en-vejs til at være fler-vejs giver teknologien os nye muligheder for at mødes i en ny grad. De medier, der er blevet spået vil gemme os væk inde i hjemmet, får os altså til at komme mere ud. Hvorfor? Fordi sociale medier først og fremmest handler om andre mennesker. Life Streaming bliver tydeligere, mere udbredt og åbner for spørgsmål om at gentænke privatliv og kontrol.
En af de teknologie,r som har hjulpet til i udviklingen er mobiltelefonen, og den vil også i fremtiden være en brobygger mellem det at være online og offline.
Der vil være flere spontane, midlertidige møder mellem fremmede, grupper eller ligefrem masser med fælles interesser, hobbyer, politiske præferencer, en fælles god sag og protester. Og disse masse forsamlinger vil tiltrække offentlig opmærksomhed. Endnu et element, der demokratiserer magten.

TREND: MODEN MATERIALISME
Trenden har på engelsk fået betegnelsen ’maturalisme’. Vores hverdag er gennemsyret af materielle ting. Men som personer i et modent forbrugersamfund tolererer vi ikke længere at blive behandlet som var vi sidste årtis uinformerede, nemt provokerede, uerfarne forbrugere, som vælger den gyldne mellemvej.
Trenden understøtter samtalen mellem forbruger og virksomhed. Uddannelse af forbrugeren til at maksimere udbyttet af produktet er en nøgle til at knytte bånd. Nemmest og sværest er det nok at skabe en platform for forbrugerne til selv at kunne hjælpe hinanden.
Men det er tydeligt, at for at overkomme den modne forbruger, så må virksomheder være gennemsigtige og åbne, som forbrugeren selv.

TREND: ONLINE PROFIL MINING
Egentlig er begrebet på engelsk MYning ud fra tanken om et ‘mig’. Det superspændende her er spørgsmål, der relaterer sig til ejerskab og profit på min online profil.
Som forbrugere vil vi gerne offentliggøre vores interesse for at købe. Men hvem gør det mainstream for virksomheder at byde os på netop det, som vi har sagt vi har interesse i?
Den personlige online profil har en værdi. Den kan være emotionel i forhold til egne private omgivelser og finansiel i forhold til virksomheder. Der vil blive rejst interessante spørgsmål de næste par år omkring beskyttelse af profiler, lagring af data, juridisk håndtering i forbindelse med ulykke og død.

TREND: (f)LUKSUS

Luksus er hvad du vil have det til at være.

Og herved ordet ’fluksus’, altså at være i bevægelse. Først definerer jeg hvad jeg synes, der er luksus. Herefter påberåber jeg min autoritet til at kunne erklære dette. Og endelig rammer jeg det rette publikum og får tilkendegivelser tilbage om at det er rigtigt: Det er sgu luksus!
Det handler om det unikke frem for det største og dyreste. Eksklusivitet må være kodeordet. Det kan være en begrænset lokation (som befinder sig udenfor e-shoppens grænseløshed). Og det må gerne være forgængeligt, så der er en tidsmæssig begrænsning, der øger værdien af luksus. Tid er jo ikke noget hvad du og jeg har rigeligt af i dag?

TREND: INKORPORERET VELGØRENHED
Med inkorporeret velgørenhed mener jeg, at en donation fra virksomheden aktiveres ved forbrugerens handling med virksomheden. I dag skaber virksomheder en social profil ved (Corporate Social Responsibility) at støtte en bestemt god sag – og den værdi skal lægges til produktet (økonomisk såvel som image).
I fremtiden kan vi ligeledes forvente, at forbrugeren selv må vælge, hvad virksomheden skal donere til. Social Vibe er et eksempel. Men når vi er gennem fasen og alle virksomheder tilbyder donationer, så vil forskellen ligge i den værdi og identitet, der er i den enkelte donation. Og hvem der gør det nemmest og mest meningsfyldt for forbrugeren i den situation forbrugeren er i, når produktet eller servicen erhverves.

Kilde og videre læsning: http://www.trendwatching.com/

Obamas anvendelse af Internettet som platform til at komme tættere på vælgerne var massiv og i mine øjne vellykket. Hans anvendelse af Youtube, Flickr, Facebook og Twitter er absolut godkendt. Han tilstedeværelse giver et indtryk af tilgængelighed og folkelighed uden at gå på kompromis med den rolle som verdensleder en amerikansk præsident altid må bære med sig.

Se et par udvalgte billeder her: http://mashable.com/2009/04/29/obama-flickr/

Youtube kanaler:
http://www.youtube.com/barackobama
http://www.youtube.com/whitehouse

Flickr:
http://www.flickr.com/photos/barackobamadotcom
http://www.flickr.com/photos/whitehouse

Facebook:
http://www.facebook.com/barackobama
http://www.facebook.com/group.php?gid=2231653698
http://www.facebook.com/WhiteHouse

Twitter:
http://twitter.com/barackobama
http://twitter.com/WhiteHouse

Dialog er en god ting. Men der skal også handlinger på bordet. Og det kommer der. Der diskuteres på Open Goverment Initiative muligheder for hvorledes teknologi kan hjælpe til befolkningen får adgang til relevant information.  Data.gov blev lanceret i foråret og Sunlight Labs udskrev kort efter en konkurrence om at lave applikationer til fortolkning af data så disse bliver lettere tilgængelige og forståelige for befolkningen.

I Danmark er der et stykke vej endnu, selvom Lars Løkke både har Flickr konto, er på Facebook og Twitter. En rigtig god lokal ide er den uofficielle kanal Twittertinget. Respekt.

I år er jeg allerede blevet præsenteret for flere ting, som går ud over min fatteevne.

En af dem er augmentet reality, hvor f.eks. papir med 3D billede holdt op mod et webkamera bliver til en lille vindmøllepark i et naturlandskab, hvor lidt pusten i mikrofonen får dem til at dreje rundt. Og Layar, som er en Augmentet reality mobilbrowser kan fortælle mig om hvad jeg kigger på og oplyse mig om data der nu måtte være knyttet til dette. Se endnu en video.

Jeg har ferie. Det betyder at jeg får ryddet op. Hvilket bringer mig til den anden ting, der har rusket i min opfattelse af muligheder inden for teknologi.
En af de ting jeg har misset her i foråret er Google Wave. Jeg fik kun skimmet nyheden om hvad der er os i vente engang når det lanceres for offentligheden. At Google Wave skulle være noget med et nyt dokument produktions redskab for flere deltagere på samme tid. Men det er altså meget mere end det.

Denne video præsenterer Google Wave på ca. 1½ time. Den er optaget ved Google I/O maj 2009, hvor Stephanie Hannon, Lars Rasmussen og Jens Rasmussen gennemgår en tidlig udgave af Google Wave for ca. 4.000 udviklere.

Google Wave er open source, nøjagtig som brødrene Rasmussens tidligere frembringelse Google Maps. Det betyder, at det bliver muligt (og at der opfordres til) at bygge applikationer/ gadgets og anvende APIet til egen brug af Wave som stand alone eller i en eksisterende tjeneste.

Der kan ikke herske tvivl om, at Google Wave udmærker sig ved at sætte nye standarder inden for Real Time Web. Google Wave forandrer brugen af email, forbedrer Instant Messaging, styrker mulighederne for billeddeling, håndtering af diskussionsgrupper, etc. etc.
Google Wave er i første omgang et kommunikativt værktøj. Det påvirker publiceringsprocessen ved at gøre mig uafhængig af tjenester, platforme og distributionskanaler.

Wave anvender drag-n-drop teknologi, hvilket får det til at se enormt nemt ud. Men den har også mange andre features som er state of the art. Til eksempel anvender deres spellchecker Natural Language Processing til at forstå syntaks og ord. Der er allerede bygget en ekstension til Wave i form af en ”oversætter” (40 sprog) og oversættelsen sker live. Lige som alt andet kan både afsender og modtager se hvad hinanden gør.

Det mest inspirerende er for mig muligheden for, at flere personer retter i et dokument på samme tid. At den samtidig kan lave en ”playback” af ændringerne, der er lavet undervejs, gør, at produktet i mine øjne er tænkt langt ud af boksen uden at have tabt forbindelsen til virkeligheden. Det er meget imponerende. Men måden at tilføje links og kommentere på tværs af tjenester giver baghjul til alt og alle.

For et stykke tid siden læste jeg på Computerworld om Opera, der var i gang med at udbygge deres browser til at være en server. Der er med sikkerhed nogle sammenhænge her og der vil ske noget med den måde vi er på Internettet på inden for de næste par år. Når jeg er hjemme privat, er begyndt at anvende Flock 2.5, som er en Firefox browser med sociale features. Features omkring Facebook og Twitter er rigtig gode. En bedre WordPress integration og en integration af Last.fm ville gøre det endnu sjovere. Jeg ved ikke om Flock kommer til at gøre det for mig. Men så er der nok nogen andre, der kommer til det.

Lige nu læser jeg om SXSW i både musik relaterede nyheder og medie relaterede nyheder. Det er en texansk festival, der løber af stablen for 22ende gang og handler om musik, film og medier. Festivalen byder både på showcases, konferencer og masser af mingel. Folk tager sikkert dertil for at gøre opmærksom på deres projekt eller bare dem selv, men – lader det til – også for at reflektere og diskutere trends i (musik, film og medie) kulturen. Det ville jeg gerne gøre om ikke andet.

For nyligt signede jeg op til Social Vibe, som er et community, der forbinder sponsorer med velgørenhed. Pointen er, at jeg fungerer som mellemmand og vælger hvilken velgørenhed jeg ønsker at støtte med hvilken sponsors penge. Det kan jeg så skabe opmærksom omkring på min hjemmeside, facebook eller andet sted. På den måde opnår både sponsor og den gode sag massiv opmærksomhed via the long tail. Ikke på grund af det jeg gør, men på grund af det tusindvis gør.

Her til morgen læste jeg om Charity Smackdown på Mashable.

Charity Smackdown handler om at kendisser konkurrerer om at samle flest penge til deres sag – og vinderen er de mange gode sager rundt omkring.
Det er ikke fordi det er specielt nyt. Mashable samlede 1.5 millioner kroner ind under Twestival i sidste måned og Oprah Winfrey har sidste år lavet “The Big Give“, hvor folk, der var gode til at samle penge og værdier, konkurrerede om at være få andre til at være mest gavmilde i forhold til netop det de valgte at støtte op omkring.
Men ikke desto mindre synes jeg det er fantastisk koncept. For nyligt så jeg Hans Otto Bisgaard og søn Jeppe Bisgaard være med i “Hvem vil være millionær”. Kendte vinder ikke pengene selv, de skal donere det til velgørenhed. Og selvom de røg ud relativt tidligt, så nåede de alligevel at fortælle om Lasse fonden, der vel ellers til dagligt lever en fuldstændigt ukendt liv? At have en protektor er ligeledes et kendt fænomen blandt hjælpeorganisationer – i Danmark og resten af verden.

Personligt tror jeg, at Charity Smackdown kunne gøre sig godt på Roskilde Festival, Beat Day eller Grøn Koncert f.eks. via mobil donationer. For umiddelbart vil jeg tro, at det gør sig bedst i en sammenhæng. En stor reklamesøjle i metroen vil ikke automatisk aktivere folk til deltagelse og jeg tvivler også på at TV uden det store show vil virke optimalt, da det er interaktionen hos den enkelte, konkurrence elementet for repræsentanterne, det inspirerende i sig selv og som altid et spørgsmål om volumen.

I en tid hvor brugerne tager kontrol over brands og informations flow på internettet er det vigtigt at virksomhederne kommer på banen og kræver magten tilbage.
Via blogs, på sites med anmeldelser og nyheder, forskellige forum eller private hjemmesider spreder private forbrugere deres holdninger til produkter og deres oplevelser i mødet med forskellige virksomheder.
Et ønske for annoncører er at nå forbrugerne direkte. Der kan traditionelle medier springes over ved at lave kampagne sites, kundeklubber (loyalitetsprogrammer) eller ved at være til stede på sociale netværk (Facebook, Youtube eller lignende).

Annoncørens ønske om at være tæt på brugeren og brugerens interesse for at påvirke produktet kan samlet i “Brugergenererede reklamer”.
Tanken er ikke helt ny i danske sammenhænge. Et tidsskrift fra tidligere i år udgivet af Instituttet for fremtidsforskning skriver følgende om brugergenererede reklamer:

“Udover at det bliver nemmere at engagere brugersegmentet af unge mænd, så er brugergenererede reklamer også mere autentiske og troværdige. De har et stort spredningspotentiale, de giver god indsigt i forbrugerne og de kan bruges i kampen om talentfulde medarbejdere.”

Der findes flere eksempler på virksomheder, der har prøvet denne type markedsføring. På verdensplan er det blandt andet: Chevrolet, Converse, Doritos, Dove, Heinz, NFL, Oreos, Mentos, Nesquick, Apollo Rejser, Cocio, TDC.

Med traditionelle markedsføringsbriller er det ikke helt ufarligt for virksomheder at kaste sig ud i denne type markedsføring. Ud over at brugerne producerer klip har de også en interesse i eksponering. Det betyder, at de også lægger videoer op andre steder for størst mulig synlighed. Det er derfor i den forstand ikke muligt at tale om at tage magten over sit brand tilbage. Men dialogen er i gang.

I Norge er der er et site alene dedikeret til dette. Tag et kig i arkivet på makeme.no/lotto/previous_mission eller se Lotto i Norges egen reklame på forsiden. Det er da en måde at få spredt sit budskab!

Lille liste over andre sites fra tidligere eller nuværende “brugergenererede reklame”-konkurrencer.
Doritos – promotions.yahoo.com/doritos/
Heinz – topthistv.com/
Nesquick – youtube.com/nesquikcontest (Youtube har flere)
Oreos – nabiscoworld.com/oreo/jingle/
Dove – dovecreamoil.com/ (se vindervideoen)
NFL – nfl.com/superad (kørt siden 2006)
Cocio – findes hos Kickapps.com.

Det er ikke en hemmelighed, at Danmark er langt bagefter udviklingen på mobilmarkedet. Vi ringer og sms’er. Og det er så det. Ok, en håndfuld tager foto og en lidt mindre del bruger den som medieafspiller. Men internet, instant messaging og mobilapplikationer er stort set fremmed for alle andre end et par fagligt interesserede personer på Computerworld, kommunikationsforum eller lignende.
Jeg er heller ikke selv med på noderne. Og mens jeg sammen med de store internetspillere afventer situationen for hvornår det rigtige gennembrud for anvendelse af mobilen til andet end traditionelle opkald, så tager mobilselskaberne selv affære.
For et par uger siden blev det offentliggjort, at Vodafone havde købt ZYB. http://zyb.com/
I går har Nokia så offentliggjort købet af Plazes http://www.plazes.com/. Plazes lokaliserer dig og dine venner på et kort ved hjælp af din computer eller ved at du sender en (gratis) sms til plazes. Tanken er rigtig god, men jeg kom aldrig rigtig i gang med at bruge tjenesten for lidt over et år siden, hvor jeg fik oprettet en profil http://plazes.com/users/38993.
Nokia har tidligere købt Twango (fildeling), Loudeye (musik) og Enpocket (Mobil Adserving) og er langsomt men sikkert i gang med at opruste til de næste trends. Med Plazes er der tilføjet dimensionerne tid og sted til din mobil og dine relationer. Spændende!

Jeg fik nyheden fra PaidContent.org