RE:aktion

INDLEDNING
Som det er med trends, så kan vi allerede have set tendenser til at noget udvikler sig. F.eks. har økologi været igennem flere faser. Til at begynde med var bæredygtighed i sig selv en trend. I dag er det hvorledes bæredygtigheden kontekstualiserer sig. Ligeledes var det at være online forbundet (sociale netværk) en trend. I fremtiden vil trenden handle om hvordan den adfærd vi har på sociale netværk blander sig med andre online og offline aktiviteter. Forrester har i øvrigt lavet en rigtig god analyse af fremtiderne for (det sociale) internet. http://www.destinationcrm.com/Articles/CRM-News/Daily-News/Social-Media-The-Five-Year-Forecast-53635.aspx

TREND: FORRETNING SOM USÆDVANLIG
Bæredygtighed har været og er stadig en trend. Mere end nogensinde før skal en virksomhed udvise godt borgerskab og samfundsnytte. Virksomheder må opføre sig så transparente og være så åbne, som personer er på nettet. Samtalen skal dyrkes i højere grad frem for den traditionelle envejskommunikation (som hører TV-tidsalderen til). Og virksomheder må forvente, at succes kommer gennem samarbejde med forbrugeren frem for at arbejde med et os/dem skisma.

TREND: SPOR & ALARMER
Måske kan man anskue det at lægge spor (tracking) og få alarmer (alerts) som det nye ”søg”. På den ene side er det en måde at håndtere vores sult efter information. På den anden side sparer det tid, vi glemmer i ringere grad ting og det giver os et niveau af kontrol.
En alarm kan anvendes således, at det ikke er forbrugeren, der finder et særligt produkt, men produktet, der finder forbrugeren med de relevante præferencer.
Twitter og lignende tjenester kan spille en rolle i opdragelsen og brugeres adfærd, mens Augmentet Reality tilføjer en ny dimension. Digg og delicious var vel en slags tracking 1.0. Tracking 2.0 er på vej og en vigtig del i det filter, der er nødvendigt for at begå sig i de vældige informationsstrømme.

TREND: REAL TIME BEDØMMELSER
Som følge af det liv folk lever i nuet sammen med ønsket om at udtrykke sig om alt ting fra sit eget perspektiv, vil mængden af bedømmelser og kommentarer til produkter blive øget. Hastigheden vil være så hurtig, at vi får adgang til viden om vores potentielle anskaffelser, oplevelser, events og meget andet i ’nuet’ (ikke først i morgen). Internettet understøtter den enkelte forbrugers magt og vi er klar til at bruge den (på massere af enkeltsager). Hvorfor? Fordi det er blevet nemt og kræver få ressourcer.

TREND: MASSE FORSAMLINGER
Masse kommunikationen er blevet moden og tager internettets karakteristika med sig. Fra at være en-vejs til at være fler-vejs giver teknologien os nye muligheder for at mødes i en ny grad. De medier, der er blevet spået vil gemme os væk inde i hjemmet, får os altså til at komme mere ud. Hvorfor? Fordi sociale medier først og fremmest handler om andre mennesker. Life Streaming bliver tydeligere, mere udbredt og åbner for spørgsmål om at gentænke privatliv og kontrol.
En af de teknologie,r som har hjulpet til i udviklingen er mobiltelefonen, og den vil også i fremtiden være en brobygger mellem det at være online og offline.
Der vil være flere spontane, midlertidige møder mellem fremmede, grupper eller ligefrem masser med fælles interesser, hobbyer, politiske præferencer, en fælles god sag og protester. Og disse masse forsamlinger vil tiltrække offentlig opmærksomhed. Endnu et element, der demokratiserer magten.

TREND: MODEN MATERIALISME
Trenden har på engelsk fået betegnelsen ’maturalisme’. Vores hverdag er gennemsyret af materielle ting. Men som personer i et modent forbrugersamfund tolererer vi ikke længere at blive behandlet som var vi sidste årtis uinformerede, nemt provokerede, uerfarne forbrugere, som vælger den gyldne mellemvej.
Trenden understøtter samtalen mellem forbruger og virksomhed. Uddannelse af forbrugeren til at maksimere udbyttet af produktet er en nøgle til at knytte bånd. Nemmest og sværest er det nok at skabe en platform for forbrugerne til selv at kunne hjælpe hinanden.
Men det er tydeligt, at for at overkomme den modne forbruger, så må virksomheder være gennemsigtige og åbne, som forbrugeren selv.

TREND: ONLINE PROFIL MINING
Egentlig er begrebet på engelsk MYning ud fra tanken om et ‘mig’. Det superspændende her er spørgsmål, der relaterer sig til ejerskab og profit på min online profil.
Som forbrugere vil vi gerne offentliggøre vores interesse for at købe. Men hvem gør det mainstream for virksomheder at byde os på netop det, som vi har sagt vi har interesse i?
Den personlige online profil har en værdi. Den kan være emotionel i forhold til egne private omgivelser og finansiel i forhold til virksomheder. Der vil blive rejst interessante spørgsmål de næste par år omkring beskyttelse af profiler, lagring af data, juridisk håndtering i forbindelse med ulykke og død.

TREND: (f)LUKSUS

Luksus er hvad du vil have det til at være.

Og herved ordet ’fluksus’, altså at være i bevægelse. Først definerer jeg hvad jeg synes, der er luksus. Herefter påberåber jeg min autoritet til at kunne erklære dette. Og endelig rammer jeg det rette publikum og får tilkendegivelser tilbage om at det er rigtigt: Det er sgu luksus!
Det handler om det unikke frem for det største og dyreste. Eksklusivitet må være kodeordet. Det kan være en begrænset lokation (som befinder sig udenfor e-shoppens grænseløshed). Og det må gerne være forgængeligt, så der er en tidsmæssig begrænsning, der øger værdien af luksus. Tid er jo ikke noget hvad du og jeg har rigeligt af i dag?

TREND: INKORPORERET VELGØRENHED
Med inkorporeret velgørenhed mener jeg, at en donation fra virksomheden aktiveres ved forbrugerens handling med virksomheden. I dag skaber virksomheder en social profil ved (Corporate Social Responsibility) at støtte en bestemt god sag – og den værdi skal lægges til produktet (økonomisk såvel som image).
I fremtiden kan vi ligeledes forvente, at forbrugeren selv må vælge, hvad virksomheden skal donere til. Social Vibe er et eksempel. Men når vi er gennem fasen og alle virksomheder tilbyder donationer, så vil forskellen ligge i den værdi og identitet, der er i den enkelte donation. Og hvem der gør det nemmest og mest meningsfyldt for forbrugeren i den situation forbrugeren er i, når produktet eller servicen erhverves.

Kilde og videre læsning: http://www.trendwatching.com/

I år er jeg allerede blevet præsenteret for flere ting, som går ud over min fatteevne.

En af dem er augmentet reality, hvor f.eks. papir med 3D billede holdt op mod et webkamera bliver til en lille vindmøllepark i et naturlandskab, hvor lidt pusten i mikrofonen får dem til at dreje rundt. Og Layar, som er en Augmentet reality mobilbrowser kan fortælle mig om hvad jeg kigger på og oplyse mig om data der nu måtte være knyttet til dette. Se endnu en video.

Jeg har ferie. Det betyder at jeg får ryddet op. Hvilket bringer mig til den anden ting, der har rusket i min opfattelse af muligheder inden for teknologi.
En af de ting jeg har misset her i foråret er Google Wave. Jeg fik kun skimmet nyheden om hvad der er os i vente engang når det lanceres for offentligheden. At Google Wave skulle være noget med et nyt dokument produktions redskab for flere deltagere på samme tid. Men det er altså meget mere end det.

Denne video præsenterer Google Wave på ca. 1½ time. Den er optaget ved Google I/O maj 2009, hvor Stephanie Hannon, Lars Rasmussen og Jens Rasmussen gennemgår en tidlig udgave af Google Wave for ca. 4.000 udviklere.

Google Wave er open source, nøjagtig som brødrene Rasmussens tidligere frembringelse Google Maps. Det betyder, at det bliver muligt (og at der opfordres til) at bygge applikationer/ gadgets og anvende APIet til egen brug af Wave som stand alone eller i en eksisterende tjeneste.

Der kan ikke herske tvivl om, at Google Wave udmærker sig ved at sætte nye standarder inden for Real Time Web. Google Wave forandrer brugen af email, forbedrer Instant Messaging, styrker mulighederne for billeddeling, håndtering af diskussionsgrupper, etc. etc.
Google Wave er i første omgang et kommunikativt værktøj. Det påvirker publiceringsprocessen ved at gøre mig uafhængig af tjenester, platforme og distributionskanaler.

Wave anvender drag-n-drop teknologi, hvilket får det til at se enormt nemt ud. Men den har også mange andre features som er state of the art. Til eksempel anvender deres spellchecker Natural Language Processing til at forstå syntaks og ord. Der er allerede bygget en ekstension til Wave i form af en ”oversætter” (40 sprog) og oversættelsen sker live. Lige som alt andet kan både afsender og modtager se hvad hinanden gør.

Det mest inspirerende er for mig muligheden for, at flere personer retter i et dokument på samme tid. At den samtidig kan lave en ”playback” af ændringerne, der er lavet undervejs, gør, at produktet i mine øjne er tænkt langt ud af boksen uden at have tabt forbindelsen til virkeligheden. Det er meget imponerende. Men måden at tilføje links og kommentere på tværs af tjenester giver baghjul til alt og alle.

For et stykke tid siden læste jeg på Computerworld om Opera, der var i gang med at udbygge deres browser til at være en server. Der er med sikkerhed nogle sammenhænge her og der vil ske noget med den måde vi er på Internettet på inden for de næste par år. Når jeg er hjemme privat, er begyndt at anvende Flock 2.5, som er en Firefox browser med sociale features. Features omkring Facebook og Twitter er rigtig gode. En bedre WordPress integration og en integration af Last.fm ville gøre det endnu sjovere. Jeg ved ikke om Flock kommer til at gøre det for mig. Men så er der nok nogen andre, der kommer til det.