* Du ser indlœg tagget med ‘design’

Smashing Magazine – en af mine favorit blogs

Er den grafiske del af Internettet spændende? Så bør du kende til Smashing Magazine. Her er tips, tricks, freebees, dokumentation, tutorials, temaer, teknikker og tonsvis af inspiration.

Smashing Magazine er vokset enormt på de ca. 3 år det har eksisteret og runder snart 100.000 abonnementer på deres RSS feeds. Hyppigheden af indlæg på deres blog er øget og de har bl.a. lanceret Smashing Jobs for at kapitalisere på deres høje trafik og store opmærksomhed.
Selvom der sker meget andet på deres site, så er kvaliteten af deres indlæg og konceptet for deres blog særdeles levedygtig. Lige for tiden postes mit favoritindlæg i slutningen af hver måned. En konkurrence, hvor webdesigner fra hele verden sender wallpapers med en kalender til den kommende måned.

Et klassisk eksempel på et blogindlæg er “50 beautiful blog designs“, der i sin enkelthed går ud på at vise 50 designmæssigt lækre blogs. Så kan læseren selv gå på videre opdagelse. Ikke noget analyse eller fortolkning, blot en samgfuld sammensætning. Inspiredology.com gør egentlig brug af samme publiceringsmodel, men når aldrig samme højder, da den mangler alsidighed og samme sans for kvalitet.

Jeg fandt Smashing Magazine første gang, da jeg var på jagt efter et anvendeligt WordPress themes til Stemblankt.dk og har siden forsøgt at læse med på artikler om CSS og sendt AJAX, Javascript og font tips til mine kollegaer. Absolut anbefalelsesværdigt for amatører såvel som professionelle.