I artikel 5, stk. 3 i EU’s Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation hedder det:

“Medlemsstaterne sikrer, at anvendelse af elektroniske kommunikationsnet med henblik på lagring af oplysninger eller med henblik på at opnå adgang til oplysninger, der er lagret i en abonnents eller brugers terminaludstyr, kun er tilladt på betingelse af, at abonnenten eller brugeren får klare og fyldestgørende oplysninger, bl.a. om formålet med behandlingen i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og ret til at nægte den registeransvarlige en sådan behandling. Dette er ikke til hinder for teknisk lagring eller adgang til oplysninger, hvis det alene sker med det formål at overføre eller lette overføring af kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet eller er absolut påkrævet for at levere en informationssamfundstjeneste, abonnenten eller brugeren udtrykkelig ønsker.”

Det er denne baggrund, der danner ramme for IT og Telestyrelsen implementering af en ny lovgivning om udgiveres ansvar for lagring af data på computere og mobiltelefoner. Udkast til bekendtgørelsen kan findes på Borger.dk

BRANCHEN KAN FORTSAT GØRE HVAD DEN ØNSKER

FDIM afholdt et informativt arrangement onsdag den 16.03. hos Advokatfirmaet Horten. Oplægsholderne lagde generelt et positivt syn på den kommende lovgivning, da internetbranchen stadig må præcis det samme som de allerede gør/ kan gøre idag. Forskellen er blot, at branchen skal fortælle forbrugerne om det. EuroPark eksemplet er allerede fremhævet i nogle medier [Comon], men jeg synes Poul Melbye (fra JP/Pol) også havde en glimrende pointe omkring forbrugere, der gik ned af strøget. Hvad ville den enkelte forbruger synes om at få sat en chip på sig ved Københavns Rådshusplads, der registrerede de butikker (og varer) den enkelte kiggede på undervejs og så ved Kongens Nytorv fik en henvendelse om at den jakke de havde kigget kunne fås til et givent tilbud. I så fald er det nok fair at oplyse brugeren om chippen inden, så man kan fravælge den.

INFORMATION OG SAMTYKKE

Under seminaret ventede publikum tålmodigt på instruktioner om hvordan hjemmesideudgivere skulle komme videre. Ændringen i lovgivningen handler principielt set om to ting:
1) Samtykke. At det er givet frivilligt (og er muligt at tilbagekalde). At det er specifikt (konkretiseret mod et anvendelse og formål). At det er informeret (hvilket vil sige, at informationen er på et niveau der giver mulighed for at træffe et valg).
2) Fyldestgørende informationer om udgiverens lagring af data på brugerens computer (eller anden enhed)

Fra IT og Telestyrelsen er der lagt op til en selvregulering i branchen, hvor der er fokus på følgende fire områder. Det gælder:
Gennemsigtighed - Og her er Danmark muligvis lidt skrappere på informationspligten.
Samtykke - nævnt ovenfor
Brugervenlige løsninger - det er popups ikke.
Effektiv håndhævelse - klageadgang og sanktionsmuligheder

FÆLLESINDSATS I BRANCHEN

FDIM har efterfølgende givet fremlagt deres tre indsatsområder, hvor de som brancheforening påtager sig et ansvar på medlemmernes vegne
Der kommer en dansk version af http://www.youronlinechoices.com/
Udarbejdelse af ikon, så website udgivere kan lede sine brugere hen til ovennævnte site
Forslag til privatlivspolitiker, som udgivere kan lade sig inspirere af.

FREMTIDEN

Kresten Bay lagde skarpt ud og sagde, at denne lovstramning blot skulle ses som et første skridt og opfordrede webudgivere til at tænke privacy og privatlivslovgivning ind i alt hvad de laver. Thomas Myrup fra Microsoft fulgte op og henviste til, at der ventede flere ting i forbindelse med direktiv 95/46 der handler om behandling af personoplysninger.
For selvom de fremmødte rigtigt gjorde opmærksom på Flash cookies og andre tracking metoder, så skal man ikke forvente, at den slags ville slippe igennem lovgivningen.
I den kommende tid skal vi altså ikke forvente pop-ups, hvor brugeren skal godkende hver eneste cookie der placeres på sin computer. Det er en væsentlig pointe, at selvregulering i branchen skal udmønte sig i fornuftige løsninger, der tager hensyn til brugerens privatliv og online forretningsmodeller.

GOOGLE
Når 68% af danskerne besøger Google, og nummer to i rækken, Krak.dk, besøges af 37% bliver det tydeligt hvor synonymt Google er med internettet i Danmark. 50% af tiden bliver brugt på søgning, efterfulgt af 6% på Gmail, mens den øvrige tid fordelte sig på en lang række af de mindre Google tjenester.

VIDEO
Youtube er den af danskerne 5. mest besøgte internettjeneste. Det mest iøjefaldende er nok, at intet dansk site har formået at slå igennem med video trods den store interesse.

OVERRASKELSER
Kelkoo er den på besøg mest brugte prissammenligningstjeneste på nettet. Større end Pricerunner, EDBpriser.dk, DinPris og andre lignende sites. Det, der overrasker mig mest, er størrelsen. Knap 500.000 brugere i januar, hvilket svarer til hvad jp.dk og placerer dem på en 26. plads.
123hjemmeside med lidt mere end 400.000 brugere synes jeg også er voldsomt meget. Men jeg har åbenbart lukket øjnene for amatørernes land?

INTERESSANT
Mænd foretrækker Ekstrabladet.dk, mens kvinder foretrækker MSN. Der kan der analyseres meget på, så det vil jeg lade være med.

BLOGS
Blogger.com havde 370.000 brugere i januar måned, WordPress 170.000 og blogspot 80.000. Det siger ikke noget om hvor mange der skriver, men hvor mange der læser. Med til forklaringen er dog også, at brugergenereret indhold efterhånden vægter højt i Googles rankering. Det vil altså sige, at søgninger på Google næsten pr automatik betyder besøg på blogs, debatter og lignende frem for andre sites om emnet.

Rapporten kan downloades her:
http://www.fdim.dk/downloads/Dansk%20internetbrug%202008_web.pdf