* Du ser indlœg tagget med ‘statistik’

Håndtering og måling af aktivitet og tilstedeværelse i sociale medier

Det er ikke fordi der er nogle industristandard for måling af udbredelse eller indflydelse på sociale medier. Der er mange forskellige forslag til hvad du skal måle og hvordan. Som udgangspunkt kan du foretage opsamling af statistik på seks områder:

1 Samlet antal visninger:

Du kan måle antallet af sidevisninger m.m. på din blog, YouTube kanal eller enkelte video, Flickr, Facebook med mere. Du bør sætte forskellige målsætninger op og arbejde med forskellig vægtning i forhold til succesmål.

2 Forbindelser/ relationer

Du kan måle antallet af relationer ved at se på hvem der har givet ytret interesse for dit brand. F.eks. abonnenter på din blog, Fans på Facebook, Twitter Followers, YouTube venner og abonnenter, LinkedIn group medlemmer og så videre.

3 Engagement hos publikum

Du kan måle graden af aktivitet hos dit publikum ved at se på hvem der samtaler om dit brand og det kunne f.eks. inkludere kommentarer på blog, aktivtet på YouTube, Facebook og lignende, @ tweets og retweets på Twitter, og din omtale på tjenester, der lader brugeren bedømme dig.

4 Referencer fra Sociale medier

Du kan måle antallet af brugere, der kommer fra sociale medier til din hjemmeside. Det er interessant at se på hvilke sites der giver størst trafik og tilføj dem evt. enkeltvis til dine analyseredskaber. Vær bevidst om at trafik kan komme via din egen indsats/ kanal eller andres indsats/ der har omtalt dit brand. For at styrke din viden på dette område, så giver det god mening at indsætte tracking, hvor du selv har kontrol over linket.

5 Konvertering via Sociale medier

Efter at have sendt trafik fra et socialt medie til din hjemmeside skulle der gerne ske en transaktion/ action. Derfor er denne konvertering interessant at måle for at kunne forbedre din markedsføring/ produkt/ etc. Det er her bundlinjen påvirkes og hvor ledelsen endeligt overbevises om sociale mediers muligheder.

6 Dit engagement

Endelig bør du også føre statistik over dit eget engagement. Det drejer sig om antallet af blog indlæg, bidrag på eksterne blogs, kommentarer, Facebook opdateringer, Tweets, retweets, nye videoer på YouTube, powerpoint præsentationer på Slideshare, og så videre.

Vægtning, virkning er særdeles forskellig. Men dette er i mine øjne de seks områder, der skal måles på, for at du kan føre statistik over din virksomheds aktivitet og tilstedeværelse på sociale medier.

Danskernes brug af internettet 2008

FDIM har netop offentliggjort en undersøgelse over danskernes internetvaner. Normalt inkluderer toplisten for mest besøgte sites i Danmark alene sites medlem af FDIM. Rapporten havde som noget nyt andre sites med. Udover at få bekræftet googles suveræne placering blandt mest anvendte sites, så indeholder rapporten også information om tidsforbrug, døgnrytme, udenlandsk trafik, toplister, målgrupper og hvilke typer af sites (medier, dating, sociale, etc) danskerne besøger.

GOOGLE
Når 68% af danskerne besøger Google, og nummer to i rækken, Krak.dk, besøges af 37% bliver det tydeligt hvor synonymt Google er med internettet i Danmark. 50% af tiden bliver brugt på søgning, efterfulgt af 6% på Gmail, mens den øvrige tid fordelte sig på en lang række af de mindre Google tjenester.

VIDEO
Youtube er den af danskerne 5. mest besøgte internettjeneste. Det mest iøjefaldende er nok, at intet dansk site har formået at slå igennem med video trods den store interesse.

OVERRASKELSER
Kelkoo er den på besøg mest brugte prissammenligningstjeneste på nettet. Større end Pricerunner, EDBpriser.dk, DinPris og andre lignende sites. Det, der overrasker mig mest, er størrelsen. Knap 500.000 brugere i januar, hvilket svarer til hvad jp.dk og placerer dem på en 26. plads.
123hjemmeside med lidt mere end 400.000 brugere synes jeg også er voldsomt meget. Men jeg har åbenbart lukket øjnene for amatørernes land?

INTERESSANT
Mænd foretrækker Ekstrabladet.dk, mens kvinder foretrækker MSN. Der kan der analyseres meget på, så det vil jeg lade være med.

BLOGS
Blogger.com havde 370.000 brugere i januar måned, WordPress 170.000 og blogspot 80.000. Det siger ikke noget om hvor mange der skriver, men hvor mange der læser. Med til forklaringen er dog også, at brugergenereret indhold efterhånden vægter højt i Googles rankering. Det vil altså sige, at søgninger på Google næsten pr automatik betyder besøg på blogs, debatter og lignende frem for andre sites om emnet.

Rapporten kan downloades her:
http://www.fdim.dk/downloads/Dansk%20internetbrug%202008_web.pdf