* Du ser indlœg tagget med ‘Twitter’

Håndtering og måling af aktivitet og tilstedeværelse i sociale medier

Det er ikke fordi der er nogle industristandard for måling af udbredelse eller indflydelse på sociale medier. Der er mange forskellige forslag til hvad du skal måle og hvordan. Som udgangspunkt kan du foretage opsamling af statistik på seks områder:

1 Samlet antal visninger:

Du kan måle antallet af sidevisninger m.m. på din blog, YouTube kanal eller enkelte video, Flickr, Facebook med mere. Du bør sætte forskellige målsætninger op og arbejde med forskellig vægtning i forhold til succesmål.

2 Forbindelser/ relationer

Du kan måle antallet af relationer ved at se på hvem der har givet ytret interesse for dit brand. F.eks. abonnenter på din blog, Fans på Facebook, Twitter Followers, YouTube venner og abonnenter, LinkedIn group medlemmer og så videre.

3 Engagement hos publikum

Du kan måle graden af aktivitet hos dit publikum ved at se på hvem der samtaler om dit brand og det kunne f.eks. inkludere kommentarer på blog, aktivtet på YouTube, Facebook og lignende, @ tweets og retweets på Twitter, og din omtale på tjenester, der lader brugeren bedømme dig.

4 Referencer fra Sociale medier

Du kan måle antallet af brugere, der kommer fra sociale medier til din hjemmeside. Det er interessant at se på hvilke sites der giver størst trafik og tilføj dem evt. enkeltvis til dine analyseredskaber. Vær bevidst om at trafik kan komme via din egen indsats/ kanal eller andres indsats/ der har omtalt dit brand. For at styrke din viden på dette område, så giver det god mening at indsætte tracking, hvor du selv har kontrol over linket.

5 Konvertering via Sociale medier

Efter at have sendt trafik fra et socialt medie til din hjemmeside skulle der gerne ske en transaktion/ action. Derfor er denne konvertering interessant at måle for at kunne forbedre din markedsføring/ produkt/ etc. Det er her bundlinjen påvirkes og hvor ledelsen endeligt overbevises om sociale mediers muligheder.

6 Dit engagement

Endelig bør du også føre statistik over dit eget engagement. Det drejer sig om antallet af blog indlæg, bidrag på eksterne blogs, kommentarer, Facebook opdateringer, Tweets, retweets, nye videoer på YouTube, powerpoint præsentationer på Slideshare, og så videre.

Vægtning, virkning er særdeles forskellig. Men dette er i mine øjne de seks områder, der skal måles på, for at du kan føre statistik over din virksomheds aktivitet og tilstedeværelse på sociale medier.

Hvad er dit udgangspunkt på Sociale Medier?

Det er på alles læber. I direktionsgangene, blandt dine menige kollegaer, i fagblade, morgenaviser og i fjernsynet hører vi om Facebook, Twitter, YouTube, åbenhed, dialog, viral markedsføring, manglende kompetencer, risikostyring, forbud mod anvendelse af tjenester i arbejdstiden og så videre.

Markedet er eksploderet inden for de seneste tre år, hvor nærmest alle efterlader sig tydelige spor af liv på Internettet. Der skelnes sjældent mellem de enkelte brugeres adfærd, her kunne trappen fra Groundswell ellers gøre meget nytte.

Og når nu brugerne har taget tjenester som Facebook og YouTube til sig, så følger virksomhederne med. Det gælder om at fiske, hvor der er fisk. Der findes mange guides til hvordan du som virksomhed rent praktisk kommer i gang på sociale medier. Og der er også en række personer, der har gjort det til deres levebrød at hjælpe virksomheder med at “optimere” tilstedeværelsen.

Det er langt fra nemt, der findes meget varm luft, endnu flere holdninger og ideer. Og så er det hele nyt og spændende. Og det er givet, at det sker fejl, men det ville være rart, hvis disse kan minimeres i omfang og konsekvens.

De sidste tre år har jeg læst med på flere end 100 blogs om sociale medier og internettet generelt. Det er ikke så langt tid, som visse andre i branchen, men det er dog lang tid nok, til at kunne opsummere de centrale (del-)konklusioner om virksomheders ageren på Internettet.


PRÆMiSSER FOR AT VÆRE PÅ SOCiALE MEDiER

Dialog

Hvad bruger du normalt sociale medier til i det private? Du læser, deler viden og snakker med venner og bekendte igennem kommentarer, beskeder eller måske spil. Det er under de forudsætninger, at vi som virksomheder må agere på tjenesterne. Mediet kan noget andet end print og TV. Og derfor forventer brugeren af mediet også, at vi gør brug af disse muligheder. En af de helt centrale dele her er, at kommunikationen også går den anden vej: Din virksomhed på et socialt medie har ikke fået en ny, traditionel markedsføringskanal. Du må forvente, at det er brugeren, der har noget at fortælle dig.

Long term commitment

Du kan være heldig at få et viralt hit, der gør dit brand kendt overalt på ufattelig kort tid. Men det bør ikke være det du bygger din strategi på. Det handler om at dedikere sig på langt sigt. At bygge et fundament op, der sikrer at du kan håndtere gode såvel som mindre gode tider for din virksomhed.

Ærlighed

Det giver sig selv. Og det er ikke fordi jeg forventer, at virksomheder decideret lyver. Men det gør de. Problemet med løgne er bare, at de ofte afsløres. Og sidder der en langtidsledig person, der føler sig uretfærdigt behandlet, eller en ualmindeligt dedikeret, der har sat sig i hovedet at nå frem til sandheden, så kommer det frem. Netværket på nettet er usynligt og kan være enormt stort, når først en historie spredes i blandt venners venners venner.

Gennemsigtighed

Derfor bør du også præsentere dig selv og dine interesser. Jo mere der er skjult eller fortiet, desto større grund til mistro og ønske om afsløring. Ikke kun hos journalister, men så sandelig også hos den enkelte borger.
Til gengæld kan du vinde loyalitet, øge din troværdighed for dine produkter og skabe en langtidsholdbar værdi omkring dit brand. Og netop dette styrker din position på det tidspunkt, hvor du har brug for det. F.eks. hvis du uberettiget eller berettiget kommer i uvejr i de sociale eller traditionelle medier.

Oprigtig interesse

Vær tilstede og giv noget af dig selv. Du er i et hav af information og hvis du vil være mere relevant end din konkurrent, så må du tale til dine brugere – eller den enkelte bruger – med interesse i netop dem/ ham/ hende. Følelser, logik, intelligens, humor er alt sammen måder at nå ind til mennesker på, men gør det for deres skyld. Hvis ikke du udviser interesse i netop dem, så opdager de måske aldrig, hvem du taler til.


PROBLEMSTiLLiNGER

Tilstedeværelse på sociale medier er langt fra gnidningsfri. Hvis jeg skal opsummere nogle af problemstillingerne, så er det følgende syv aspekter:

Støj

Der er ubegribeligt mange, der taler i munden på hinanden. Om det samme. Om noget forskelligt. Vigtigheden kan være svær at få øje på. Gør dig selv bevidst hvordan du og din virksomhed kan udskille sig fra mængden igennem blandt andet relevans. Relevans kan være medicin mod støj og giver positivt fokus og feedback.

Amatørisme

Dine kunder kan være erfarne internetbrugere såvel som nybegyndere. Men fælles for dem er, at deres ageren er præget af amatørisme. De har købt de sociale mediers historie om den nemme tilmelding over tre trin og har ellers brugt mediet lige siden uden at læse vejledninger eller forholder sig sjældent bevidst til tjenesten.

Virksomheder på den anden side agerer på andre vilkår og skal være professionelle. Der er derfor indlejret en potentiel konflikt. Et tip kunne være at tage kunder seriøse. Det er ligesom fodboldspilleren i Serie 5. Han ved godt, at han ikke er Michael Laudrup, men derfor skal han have ros for sin gode aflevering eller frispark, hvis han sparkes ned på fodboldbanen.

Kulturelt paradigmeskift

Magten er flyttet til deltagerne. For 30 år siden var mediet et middel til at sprede sine budskaber blandt masserne. Du og nyhedsmediet kontrollerede informationsstrømmen, detaljerne, vinkler, timing og opfølgning. Internettet i almindelighed har ændret dette for længst og sociale medier har styrket muligheden for at bygge broer og skabe netværk mellem mennesker i en grad der ikke har været set før. Der kan derfor med rette tales om et kulturelt paradigmeskifte. Og det skal både de tidligere magthavere affinde sig med, såvel som deltagerne ligeledes skal lære at håndtere deres nyvundne indflydelse og magt.

Manglende standarder

Der er ikke sat uniforme standarder og ofte må virksomheder ty til selv at definere mål. Hvis de overhovedet, når så langt. Der mangler midler til at måle, der er ikke defineret og fastsat anerkendte metoder der f.eks. giver sammenlignelighed, og endelig må virksomheder stille sig selv spørgsmålet hvad realistiske og succesfulde mål er i disse medier? Det spørgsmål skal man altid stille sig selv uafhængigt at medie, men svaret finder du i dette tilfælde sjældent ved at se på andre eller tidligere forsøg.

Mangel på talent

Jeg har hørt en spørge hvor de humoristiske, empatiske, engagerede samt afvæbnende, erfarne og dygtige kommunikatorer findes. Og de findes. På Twitter tager det ikke lang tid at finde frem til de mest iørefaldende (iøjefaldende?), som har gode ideer, har et godt greb om kommunikationen og måske har gjort det til deres levevej. Men det ændrer ikke på mængden af talent er til at overse – lokalt og globalt – set i forhold til antallet af virksomheder, der er på vej ud på sociale medier.

Teknologisk forandring

Vi skal ikke mere end 2 år tilbage for at se MySpace blive overhalet af Facebook i Danmark og for endnu kortere tid siden på verdensplan. Udvikling af smartphones revolutionerer i dette sekund danskernes mobilvaner. Hvor er vi om 2 år?
Den teknologiske forandring og muligheder for forbedring har aldrig været hurtigere. Det er blevet en præmis vi lever med; eskaleringen er blevet en selvfølge. Men det er stadig vigtigt at holde sig for øje som aspekt for din deltagelse i det ene og andet.

Risiko for overhype

For der er en risiko for overhype. Second life var på alles læber ganske kort tid, men var virkelig spået store muligheder. Twitter har ikke rigtig slået igennem bredt, selvom det nu over 3 år siden, at danskere begyndte at oprette profiler på det nyeste nye.
Forhold dig til nye tjenester med fornuft og koldblodighed. Nogle tjenester vil måske appellere til netop din forretning, som f.eks. FourSquare har appelleret til Starbucks og lignede, da muligheden for mer-salg til eksisterende kunder er lige for. Og så investér din tid dér; at være firstmover kan give en stærk markedsposition. Andre gange vil du have fordel af at vente til tjenesten når en kritisk masse af brugere.


For der er virkelig meget at tage fat i, når først du går igang.

Trends i 2010 og frem

INDLEDNING
Som det er med trends, så kan vi allerede have set tendenser til at noget udvikler sig. F.eks. har økologi været igennem flere faser. Til at begynde med var bæredygtighed i sig selv en trend. I dag er det hvorledes bæredygtigheden kontekstualiserer sig. Ligeledes var det at være online forbundet (sociale netværk) en trend. I fremtiden vil trenden handle om hvordan den adfærd vi har på sociale netværk blander sig med andre online og offline aktiviteter. Forrester har i øvrigt lavet en rigtig god analyse af fremtiderne for (det sociale) internet. http://www.destinationcrm.com/Articles/CRM-News/Daily-News/Social-Media-The-Five-Year-Forecast-53635.aspx

TREND: FORRETNING SOM USÆDVANLIG
Bæredygtighed har været og er stadig en trend. Mere end nogensinde før skal en virksomhed udvise godt borgerskab og samfundsnytte. Virksomheder må opføre sig så transparente og være så åbne, som personer er på nettet. Samtalen skal dyrkes i højere grad frem for den traditionelle envejskommunikation (som hører TV-tidsalderen til). Og virksomheder må forvente, at succes kommer gennem samarbejde med forbrugeren frem for at arbejde med et os/dem skisma.

TREND: SPOR & ALARMER
Måske kan man anskue det at lægge spor (tracking) og få alarmer (alerts) som det nye ”søg”. På den ene side er det en måde at håndtere vores sult efter information. På den anden side sparer det tid, vi glemmer i ringere grad ting og det giver os et niveau af kontrol.
En alarm kan anvendes således, at det ikke er forbrugeren, der finder et særligt produkt, men produktet, der finder forbrugeren med de relevante præferencer.
Twitter og lignende tjenester kan spille en rolle i opdragelsen og brugeres adfærd, mens Augmentet Reality tilføjer en ny dimension. Digg og delicious var vel en slags tracking 1.0. Tracking 2.0 er på vej og en vigtig del i det filter, der er nødvendigt for at begå sig i de vældige informationsstrømme.

TREND: REAL TIME BEDØMMELSER
Som følge af det liv folk lever i nuet sammen med ønsket om at udtrykke sig om alt ting fra sit eget perspektiv, vil mængden af bedømmelser og kommentarer til produkter blive øget. Hastigheden vil være så hurtig, at vi får adgang til viden om vores potentielle anskaffelser, oplevelser, events og meget andet i ’nuet’ (ikke først i morgen). Internettet understøtter den enkelte forbrugers magt og vi er klar til at bruge den (på massere af enkeltsager). Hvorfor? Fordi det er blevet nemt og kræver få ressourcer.

TREND: MASSE FORSAMLINGER
Masse kommunikationen er blevet moden og tager internettets karakteristika med sig. Fra at være en-vejs til at være fler-vejs giver teknologien os nye muligheder for at mødes i en ny grad. De medier, der er blevet spået vil gemme os væk inde i hjemmet, får os altså til at komme mere ud. Hvorfor? Fordi sociale medier først og fremmest handler om andre mennesker. Life Streaming bliver tydeligere, mere udbredt og åbner for spørgsmål om at gentænke privatliv og kontrol.
En af de teknologie,r som har hjulpet til i udviklingen er mobiltelefonen, og den vil også i fremtiden være en brobygger mellem det at være online og offline.
Der vil være flere spontane, midlertidige møder mellem fremmede, grupper eller ligefrem masser med fælles interesser, hobbyer, politiske præferencer, en fælles god sag og protester. Og disse masse forsamlinger vil tiltrække offentlig opmærksomhed. Endnu et element, der demokratiserer magten.

TREND: MODEN MATERIALISME
Trenden har på engelsk fået betegnelsen ’maturalisme’. Vores hverdag er gennemsyret af materielle ting. Men som personer i et modent forbrugersamfund tolererer vi ikke længere at blive behandlet som var vi sidste årtis uinformerede, nemt provokerede, uerfarne forbrugere, som vælger den gyldne mellemvej.
Trenden understøtter samtalen mellem forbruger og virksomhed. Uddannelse af forbrugeren til at maksimere udbyttet af produktet er en nøgle til at knytte bånd. Nemmest og sværest er det nok at skabe en platform for forbrugerne til selv at kunne hjælpe hinanden.
Men det er tydeligt, at for at overkomme den modne forbruger, så må virksomheder være gennemsigtige og åbne, som forbrugeren selv.

TREND: ONLINE PROFIL MINING
Egentlig er begrebet på engelsk MYning ud fra tanken om et ‘mig’. Det superspændende her er spørgsmål, der relaterer sig til ejerskab og profit på min online profil.
Som forbrugere vil vi gerne offentliggøre vores interesse for at købe. Men hvem gør det mainstream for virksomheder at byde os på netop det, som vi har sagt vi har interesse i?
Den personlige online profil har en værdi. Den kan være emotionel i forhold til egne private omgivelser og finansiel i forhold til virksomheder. Der vil blive rejst interessante spørgsmål de næste par år omkring beskyttelse af profiler, lagring af data, juridisk håndtering i forbindelse med ulykke og død.

TREND: (f)LUKSUS

Luksus er hvad du vil have det til at være.

Og herved ordet ’fluksus’, altså at være i bevægelse. Først definerer jeg hvad jeg synes, der er luksus. Herefter påberåber jeg min autoritet til at kunne erklære dette. Og endelig rammer jeg det rette publikum og får tilkendegivelser tilbage om at det er rigtigt: Det er sgu luksus!
Det handler om det unikke frem for det største og dyreste. Eksklusivitet må være kodeordet. Det kan være en begrænset lokation (som befinder sig udenfor e-shoppens grænseløshed). Og det må gerne være forgængeligt, så der er en tidsmæssig begrænsning, der øger værdien af luksus. Tid er jo ikke noget hvad du og jeg har rigeligt af i dag?

TREND: INKORPORERET VELGØRENHED
Med inkorporeret velgørenhed mener jeg, at en donation fra virksomheden aktiveres ved forbrugerens handling med virksomheden. I dag skaber virksomheder en social profil ved (Corporate Social Responsibility) at støtte en bestemt god sag – og den værdi skal lægges til produktet (økonomisk såvel som image).
I fremtiden kan vi ligeledes forvente, at forbrugeren selv må vælge, hvad virksomheden skal donere til. Social Vibe er et eksempel. Men når vi er gennem fasen og alle virksomheder tilbyder donationer, så vil forskellen ligge i den værdi og identitet, der er i den enkelte donation. Og hvem der gør det nemmest og mest meningsfyldt for forbrugeren i den situation forbrugeren er i, når produktet eller servicen erhverves.

Kilde og videre læsning: http://www.trendwatching.com/

Obama: Mit indtryk af en tilgængelig præsident

Obamas anvendelse af Internettet som platform til at komme tættere på vælgerne var massiv og i mine øjne vellykket. Hans anvendelse af Youtube, Flickr, Facebook og Twitter er absolut godkendt. Han tilstedeværelse giver et indtryk af tilgængelighed og folkelighed uden at gå på kompromis med den rolle som verdensleder en amerikansk præsident altid må bære med sig.

Se et par udvalgte billeder her: http://mashable.com/2009/04/29/obama-flickr/

Youtube kanaler:
http://www.youtube.com/barackobama
http://www.youtube.com/whitehouse

Flickr:
http://www.flickr.com/photos/barackobamadotcom
http://www.flickr.com/photos/whitehouse

Facebook:
http://www.facebook.com/barackobama
http://www.facebook.com/group.php?gid=2231653698
http://www.facebook.com/WhiteHouse

Twitter:
http://twitter.com/barackobama
http://twitter.com/WhiteHouse

Dialog er en god ting. Men der skal også handlinger på bordet. Og det kommer der. Der diskuteres på Open Goverment Initiative muligheder for hvorledes teknologi kan hjælpe til befolkningen får adgang til relevant information.  Data.gov blev lanceret i foråret og Sunlight Labs udskrev kort efter en konkurrence om at lave applikationer til fortolkning af data så disse bliver lettere tilgængelige og forståelige for befolkningen.

I Danmark er der et stykke vej endnu, selvom Lars Løkke både har Flickr konto, er på Facebook og Twitter. En rigtig god lokal ide er den uofficielle kanal Twittertinget. Respekt.

Kom (godt) i gang med Twitter

Twitter – http://www.twitter.com/ – har været kendt i Danmark ganske længe efterhånden. Første gang jeg hørte om tjenesten var muligvis omkring Googles køb af Jaiku tilbage i oktober 2007. Umiddelbart tiltalte “mobil microblogging” mig ikke synderligt; jeg manglede i den grad et incitament for at hoppe med på bølgen. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne følge Klaus Riskjær, Anders Lund Madsen og Marianne Jelved, så ville det måske være interessant at tilmelde sig.

Via Search Engine Journal, en af de utallige blogs jeg følger, læste jeg om WeFollow. WeFollow er en relativt ny tjeneste, som lister de mest fulgte Twitter-brugere inden for forskellige kategorier. Indholdet er selvfølgelig brugerskabt og sitet er ganske overskueligt i modsætning til Twellow (mon navnet er en henvisning til Yellow Pages?).

Barack Obama er kun overgået af CNN Breaking News, men Britney Spears følger tæt efter i på listen over at være mest fulgt på Twitter.

Der er et interview med Lance Armstrong på TechChrunch om at bruge Twitter.
Mikkel Demib anbefaler dig at reservere din Twitter brugerkonto før nogen andre tager dit brugernavn. (Tænker du på at lave et mash up site omkring fodbold, så er brugernavnet ledig på del.icio.us, vimeo, flickr og friendfeed…)

Checkusersnames.com, som jeg selv for nyligt gjorde brug af, kan du med ét opslag se om dit brugernavn er ledigt på mange forskellige tjenester. Det kan være du får brug for det. Mikkel Demib gør desuden opmærksom på muligheden for at følge med i emner frem for Twitter brugere, ved at anvende deres søgemaskine til at se hvad brugerne skriver om f.eks. Anders Lund Madsen eller hvem der er sjov lige nu.

Se evt. en lille kort video om hvad Twitter er fra CommonCraft, hvis du er helt ny…